Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Fjerde tidsrum 1857—1869.
personlige oplevelser. Saa alvorlig og saa faamælt, saa dybt og
saa strengt maa man tænke sig, at den ærværdige bondefødte
præst har taget sin unge søns optræden, denne optræden af en
vildstyring, der deltog i politiske stordemonstrationer, inden han
endnu havde forladt skolebænken, som optraadte med lederens
magt og myndighed, inden han endnu var «bleven til noget», og
hvis person virkede som en fane, begejstrende og hidsende, allerede
inden hans digteriske evne var brudt igjennem.
Og hvad hans sønlige kjærlighed ikke havde lært ham at
forstaa af denne side af den norske natur, det havde han havt
anledning til at udfylde gjennem sit barndomsliv, først i Kvikne og siden
i Romsdalen. Han har selv med varme og fylde fortalt om dette
liv, og der er ikke tvivl om, at meget af det, han skildrer, har han
skildret paa basis "af barndomsindtryk.
Og dertil kom saa indtryk fra sagaen. BJØRNSON havde læst
Snorres kongesagaer med begeistring allerede som skolegut; de
havde hørt til hans kjæreste læsning; de havde befolket hans
fantasi med ideale helteskikkelser og antændt en brændende
fædre-landskjærlighed i hans indre; og endelig havde deres korte, fyndige
stil sunget sig ind i hans øre, saaledes at dens musik blev den
deiligste, han vidste, fordi den var den mest karakteristisk norske,
han havde truffet paa.
Forbindelsen mellem den norske fjeldbonde og sagatidens
mennesker stod levende for datiden. Den var i regelen
til-bøielig til at opfatte denne forbindelse mere intim og direkte, end
den var. AASEN havde paavist det nære slægtskab i sproglig
henseende, og TIDEMAND havde i sine folkelivsbilleder fremstillet
moderne bønder som stolte, værdige høvdingeskikkelser, eier saa ud,
som om de var flyttet lige fra sagatiden og ned i den jævne samtid.
Intet under, at den sagakjære BJØRNSON uvilkaarlig anslog sagatonen,
da han gav sig ifærd med at fremstille billeder af det norske
folkeliv. At det geniale greb, han i denne retning gjorde, har sine
forudsætninger, formindsker ikke dets betydning. Det var en
opdagelse, og en beundringsværdig opdagelse. Hvilken indflydelse den
havde i stilistisk henseende, har jeg antydet allerede i begyndelsen
af dette afsnit. —
— Men det var ikke bare stilen og den stærke fremhæven af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
