Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 6(35
faamæltheden, som var ny i disse BJØRNSONS bondenoveller. Hele
skildringen af det norske folkeliv var ny og virkede som en
overraskelse paa læseverdenen ved sin friskhed og ved sin
stemnings-fyldte poesi. En senere periode har lagt disse fine idyller paa
realismens vægtskaal og spurgt, om de var sande som norske
folkelivsbilleder. Svaret har været benegtende; allerede VINJE
erklærede dem jo for at være usande, og senere har denne erklæring
været gjentaget og varieret paa mangfoldige maader. Har den ene
periode været tilbøielig til at se altfor lyst paa tingene, kommer
den næste uvilkaarlig til at se altfor mørkt. Det er en historisk
lov, som altid bekræfter sig. Saaledes ogsaa her. Den
romantiske periode havde i bonden seet en æsthetisk idealfigur og skildret
ham som saadan i blændende belysning; realismen vilde ikke vide
noget af æsthetiske idealfigurer; den slukkede det poetiske skjær og
dvælede i mørket. VINJE havde gaaet i spidsen og fremhævet alt
det forældede og forsumpede i det norske folkeliv; han havde med
sin skarpe kritik skrabet den poetiske forgyldning af. I sytti- og
ottiaarene blev denne fremgangsmaade almindelig; man var bleven
kjed af den gamle «bondeforgudelse»; al den Smaalighed ligeoverfor
høiere formaal, som den jAABÆK’ske sparebevægelse havde ført med
sig, havde fremkaldt et mere nøgternt syn paa bonden, og derfor
var man heller ikke længer tilbøielig til at anerkjende BJØRNSONS
bondenoveller som naturtro virkelighedsbilleder, hvilket igjen førte
til, at man var tilbøielig til at overse alle de fortræffelige
egenskaber, de forøvrigt var i besiddelse af.
Den strenge Virkelighedstroskab i modern realistisk forstand
er unægtelig ikke den BjøRNsoN’ske bondenovelles sterkeste side.
Det er stiliseret hyrdepoesi, som forrige aarhundredes idyller, en
naiv og fin poesi med forfinede følelser og noble tanker. Alt det
vilde og raa i folkelivet spiller vei ind med; der er Slagsmaal og
drik og anden vildskab; men frem fra denne baggrund træder
hovedpersonerne; det er skinnende hvide skikkelser med et sårt
smil om munden, unge kvinder, som vi vilde tilbede som høiere
væsener, hvis vi mødte dem i det virkelige liv, unge mænd, hvis
venskab vi vilde sætte meget ind paa at vinde, fine drømmeriske
naturer, der lever i sin egen verden, et trin over den virkelige, en
mild strøm af ætherisk kjærlighed, af vaarlige digtersyner, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
