Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Fjerde tidsrum 1857—1869.
hvert øieblik er rede til at slaa over i ren poesi, snart i et lyrisk
digt, snart i et sindrigt eventyr. Det er romantikens ægtefødte
børn, og som saadanne er de digterbørn, hvem den poetiske evne
altid staar parat. Thorbjørn Granliden former sine tanker i
eventyrform, Synnøve Solbakken digter sin smerte ind i den deilige lille
sang, der bærer hendes navn, og Arne er en virkelig digter, i hvis
pen BJØRNSON lader flyde de sarteste lyriske stemningsudbrud. I
disse tilfælde er indesluttethedens poesi afløst af inderlighedens, en
ægte germanisk og ægte romantisk følelse, der gjør denne digtede
verden dobbelt tiltalende.
Jeg nævnte ovenfor det forrige aarhundredes hyrdedigtning i
forbindelse med disse noveller; men der er ikke desto mindre e-n
stor forskjel tilstede. Det attende aarhundredes hyrdepoesi var
koket og kunstlet. Kostumet var et maskeradekostuine, hvori det
forfinede selskab draperede sig og yndede at se sig draperet.
Ogsaa om BJØRNSON’S bønder har man sagt, at de i grunden ikke
var andet end forklædte by- og kulturmennesker — akkurat som
man har sagt om figurerne paa ADOLPH TIDEMAND’s folkelivsbilleder.
Men bemærkningen er uretfærdig; den beror paa en ensidig
overdrivelse. Vistnok er BJØRNSON’S bønder ikke naturalistisk holdte
portrætstudier; men herfra og til forklædte byfolk er veien lang,
og der er mange mellemstadier. Et idealiseret portræt savner ikke
al lighed, fordi om det er idealiseret. Hovedsagen er, at
væsentlige egenskaber hos den portrætterede er trufne, at grundtonen er
ægte, enten den er stemt en oktav høiere eller lavere. Og at
BJØRNSON i sine bondenoveller har truffet en ægte national grundtone,
det føler enhver, som læser dem, og det følte samtiden ogsaa. Det
var denne ægte nationale grundtone, der med et slag gjorde
BJØRNSON til en berømt digter.
Det nationale «havde været paa Moden», lige siden ASBJØRNSEN
og MOE havde udgivet sine eventyr. En vrimmel af
folkelivs-skildringer havde opfyldt literaturen, og alle havde de været sikre
paa at finde opmærksomhed og velvilje hos det læsende publikum.
Der var i grunden to forskjellige sorter af disse folkelivsskildrere;
den ene sort var de literære bymennesker, der ikke havde trængt
dybere ind i sit emne, men med en vis lethed og behændighed
forstod at bringe noget tiltalende tilveie ud af de smaa forudsætninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
