Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
hensyn, og tivis hævn ikke kjender grænser, havde været
prototypen for HENRIK IBSCN’S Hjørdis; men BJØRNSON var paa samme
tid ikke mindre optaget af hende; for ham formede hun sig til
Halte-Hulda.
Som Hjørdis elsker hun den ypperste kjæmpe, og han føler
sig ogsaa dragen mod hende med uimodstaaelig magt; men en
kvinde af et blødere præg, en mild nordisk lysalv holder ham
tilbage. Trods sin svaghed er Svanhilde (og Dagny hos IBSEN)
sterkere end Halte-Hulda (og Hjørdis). Saa blusser hævnlysten
og tilintetgjørelsestrangen op i den forsmaaede, og hun vier den
elskede og sig selv til døden. Hjørdis gjennemborer Sigurd med
sin pil og styrter sig selv i havet, Halte-Hulda lader Eyolf brænde
inde og omkommer med ham i flammerne. Ligheden er, som man
ser, paafaldende og høist interessant, netop fordi begge arbeider
er skrevet saa aldeles samtidig, at der ikke kan være tale om
nogen Paavirkning. Det er tidens beundring for Sagaliteraturen, der
har foraarsaget det hele. Selv forestillingen om vikingen og
valkyrien dukker uvilkaarlig frem hos BJØRNSON, Skjøndt han har
henlagt handlingen i sit stykke til et saa sent tidspunkt som slutningen
af det trettende aarhundrede. Etsteds siger f. eks. Eyolf Finson
til Hulda:
«Det Skib, som ligger, tager Mark i Bunden.
Ud, ud paany l — Jeg kom nys udenfra,
og midt i Slaget tog jeg Møde med dem. *
Her i den kvalme Lund, hvor lunkne Messer
gaar om i Luften, vokser ingen Finson. —
Du sorte, blege, du barmstærke Hulda,
Valkyrie, kom: — stig du ombord i Skibet;
straks Vingen løfter det, og skerer did,
livor Ravne kredser om de tørste Hærskrig.»
Slig taler ogsaa Hjørdis til Sigurd, da hun forsøger at overtale
ham til at tåge hende med paa vikingtog. —
— Men ligesom tidens retning aabenbarer sig gjennem de
fremhævede lighedspunkter mellem de to skuespil, aabenbarer ogsaa
* Nemlig sine forfædre, som han netop har nævnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
