Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 627
theatre. I slutningen af april 1863 var han endelig vendt tilbage,
og et par uger tidligere havde Storthinget beredt ham en glædelig
velkomsthilsen, idet det — efter forslag af regjeringen — som
aner-kjendelse af hans digteriske virksomhed havde bevilget ham en
aarlig understøttelse af statskassen paa 400 species. Det var den
første af de saakaldte «digtergager».
Sommeren 1863 tilbragte han i nærheden af Bergen, hvor
«Maria Stuart» blev skrevet, og om høsten samme aar drog han til
Kristiania for at bosætte sig der. Nogen tid efter holdt han i
Kristiania foredrag over Michel Angelo og det Sixtinske kapel og
aabnede dermed den række af offentlige foredrag, der har gjort
ham saa populær som forelæser baade hjemme og ude. Jeg husker
endnu levende fra mine guttedage den beundring, hvormed dette
foredrag blev omtalt af alle og enhver som noget i sit slags
mageløst, og hver den, som senere har havt anledning til at høre
BJØRNSON tale — det være nu om politik eller om andre, mere fredelige
emner —, vil indrømme, at paa talerstolen staar han uden sidestykke
i Norges land. Det er en veltalenhed af en ganske eiendommelig
art; den mest karakteristiske egenskab er dens farverigdom; den
finder udtryk for alle stemningsnuancer, fra de lyseste til de
alvorligste, fra de sterkeste til de fineste og ømmeste. Snart runger
hans ord som dommerens røst, fyldt med lyn og torden, snart
kommer de blødt og indsmigrende med smilende lune. Med et
tonefald, en fortrækning af ansigtsmusklerne, en liden bevægelse kan
han i nogle faa ord male en person, en situation eller en gjenstand,
saa den staar lyslevende for tilhøreren. Hvad ordet alene ikke
magter at give, det udfyldes paa den mest glimrende maade af
foredragets virtuosmæssige kunst. Han fremsiger ikke sine ord,
han fremstiller dem, saa de tåger skikkelse og bliver levende liv.
Bag denne farverige veltalenhed ligger der utvivlsomt en stor
medfødt skuespillerbegavelse. Og det er uden tvivl den samme
begavelse i forening med hans poetiske følelse, der gjorde ham til den
udmærkede sceneinstruktør, som han i sin tid efter alle
sag-kyndiges sigende skal have været. Et stort tab for norsk scenisk
kunst har det været, at disse evner ikke er bleven tilstrækkelig
udnyttede. Allerede et halvt aar efter, at han havde bosat sig i
Kristiania, tilbød theaterdirektionen ham ansættelse som artistisk
Bjørnson
som
taler.
Bjørnson
og
Kristiania
theater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
