Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 Fjerde tidsrum 1857—1869.
direktør. Theatrets ledelse var imidlertid dengang ordnet paa en
maade, der senere er bleven forladt som upraktisk baade i
Kristiania og i Bergen, det sidste sted først efter at have fremkaldt
vold-somme rivninger, der paa det klareste godtgjorde systemets
uholdbarhed. Ved siden af den artistiske leder stod der en blandt
thea-trets aktionærer valgt direktion paa fem medlemmer, der havde den
bestemmende myndighed i en hel del vigtige anliggender, medens
den artistiske direktørs magt var stærkt begrænset. BJØRNSON
indsaa det uheldige i denne ordning; den forringede ansvaret hos den
egentlige leder og hæmmede i høi grad hans initiativ. Han
forlangte derfor den artistiske direktørs myndighedsomraade udvidet,
saafremt han skulde overtage stillingen. Specielt vilde han have
ret til at ansætte og afskedige skuespillere. Men dette fandt
direktionen ikke at kunne gaa ind paa; det var efter dens opfatning
farligt at lægge saa stor magt i den artistiske leders hænder. Den
holdt paa «magtfordelingen», et system, der kan have mange
udmærkede egenskaber i politiken, men inden theaterverdenen er
ligesaa uheldigt, som det vilde være paa slagmarken. Da det viste
sig umuligt at komme til enighed, blev forhandlingerne afbrudte
efter et par maaneders forløb; men mod slutningen af aaret blev
de gjenoptagne, og ved en smule imødekommenhed fra begge sider
førte de denne gang til det resultat, at BJØRNSON fra iste januar
1865 overtog den artistiske ledelse af Kristiania theater. Han
beholdt den i to og en halv sæson, og dette tidsrum var en
glansperiode i theatrets historie. Baade ved sit valg af repertoire og
ved sin iscenesættelse forstod den nye direktør at trække publikum
til huset, og paa samme tid forstod han at stille theatrets kræfter
opgaver, der gav dem leilighed til at anspænde sine kræfter og
udvikle dem. Længe havde BJØRNSON ikke været ved theatret,
førend personalet med tryghed overgav sig til hans ledelse, i
følelsen af, at det her havde faaet en stor og sjelden kraft i spidsen
for det hele kunstnerkorps. Med begeistring sluttede de fleste sig
til ham, og arbeidet gik med et liv og en lyst som ingensinde
hverken før eller senere. Interessant er det endnu den dag idag at
høre den begeistring, hvormed ældre skuespillere omtaler BJØRNSON’S
instruktørvirksomhed. Saaledes omtrent kan jeg tænke mig, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
