Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Fjerde tidsrum 1857—1869.
den moderne virkelighed, der omgav ham. Det er personer af
digterens egen samtid og fra hans egen dannelsessfære, der
fremstilles i det lille stykke. Det var et dristigt og betydningsfuldt
greb, som har sin betydning, selv om det ikke helt lykkedes.
Ogsaa selve det motiv, BJØRNSON havde valgt, var ligesaa
interessant som originalt. Det var hverken mere eller mindre end
den sjælelige proces, en ung pige gjennemgaar, naar hun forlader
sine forældres hus for at følge sin mand, altsaa gaar over fra først
og fremst at være datter til først og fremst at være hustru. Emnet
var ikke frit for at være en smule farligt, og behandlingen frembød
store vanskeligheder, især i en tid, som endnu var vant til, at
digtningen holdt sig i et fjernt og kjølig-fornemt forhold til
virkeligheden. Havde BJØRNSON gaaet lige løs paa sagen og behandlet
den uden fortielser og omsvøb, vilde hans arbeide neppe have
vundet publikums Sympathi. Men selv var han endnu saa meget
barn af sin tid, at han nøiede sig med en vis poetisk almindelighed,
uden at gjøre tilstrækkelig rede for de psykologiske og faktiske
enkeltspørgsmaal, som emnet frembød.
Til den ende gjorde han først og fremst det tilfælde, han
behandlede, til et rent undtagelsestilfælde. Lauras stilling mellem sin
mand og sine forældre er ikke en almindelig nygift hustrus stilling.
Selv efter bryllupet er hun helt og holdent sine forældres datter og
synes slet ikke at være sin mands hustru. Den eneste forandring,
som er foregaaet, er den, at der med Axel er kommen en
ny person i hendes hjem, og at denne person har krav paa den
tredie og sidste part af hendes kjærlighed. Hun er et barn efter
ægteskabet, som hun var det før, og hun kan ikke tænke sig
andet, end at den ordning, som nu engang er kommen istand, er
den eneste rigtige. Som hun forguder sine forældre indtil blindhed,
forgudes hun af dem, og de finder ogsaa, at alting er som det skal
være. Den eneste, som ser klart og sundt paa disse yderst
unormale forhold, er Axel: »Laura gir mig ingen vilje, næppe et ønske,
ja, ikke engang et kær-tegn, som hun ikke først har delt i tre dele
og hvoraf jeg får min trediedel — får den sist eller slet ikke.»
Og han pines og plages af dette unaturlige forhold, fordi han elsker
hende med en følelse, der har udviklet sig fra tilbedende forelskelse
til den modne mands kjærlighed til den kvinde, der tilhører ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
