Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ender med forsoning mellem de to brødre, idet Eystejn, der aner
sin forestaaende død, lægger sin gjerning til folkets og fædrelandets
gavn paa broderens stærke skuldre som en arv og som en bod.
«Sigurd Jorsalfar» har gaaet adskillige gange baade paa Kristiania
og Bergens theater, ledsaget af Edvard Grieg’s pompøse musik.
Udenfor Norge har det derimod aldrig været opført.
Bjørnson om Oehlenschläger.
Idet Bjørnson udgiver dette sit historiske skuespil og giver
sin nye opfatning af den historiske skuespildigtnings væsen og
opgave, nævner han Oehlenschläger’s navn. Oehlenschläger’s
begavelse var efter hans mening netop af den art, «at de fleste af
hans historiske Stykker uvilkaarlig blev «Folke-Stykker».» De bør
eftersees og befries for de pletter, som tiden har sat paa dem. Et
saadant eftersyn lykkelig gjort vil kunne give dem deres oprindelige
kraft og skjønhed tilbage. Han tager ordet for, at dette snart
bliver gjort. «Det er en Nationalsag for Nordens Folk». «Vi kan
ikke forsvare, at saa store Folke-Skatte ligger ubrugte hen, eller i
sin Brug sløves af unødig Rust.» I henhold til disse udtalelser blev
da ogsaa stykket offentliggjort paa Oehlenschläger’s fødselsdag
(14de november). Det er et interessant literaturhistorisk træk dette,
at Bjørnson’s sidste historiske drama, overhovedet det sidste norske
historiske drama af betydning, udkommer paa Oehlenschläger’s
fødselsdag og ledsages af en varmt anerkjendende udtalelse om
hans tragediers værd som — «Folke-Stykker». Det var mod «den
fremmede franske Retning som Hovedretning», at Bjørnson her i
nationalitetens navn kaldte Oehlenschläger tilhjælp. Men «den
fremmede franske Retning» var allerede stærkere end baade den
Oehlenschläger’ske tragedie og det norske historiske drama. Det
foreslaaede «eftersyn» af Oehlenschläger blev aldrig til virkelighed.
Selv havde Bjørnson havt den plan at skrive flere slige
folkestykker; men heller ikke denne plan blev realiseret. Et par aar
efter viste det sig, at han selv var bleven grebet af «den fremmede
franske Retning», som han havde kaldt til vaaben mod. —
«Brude-Slaatten»
I 1872 udkom heftevis en samlet udgave af Bjørnson’s
«Fortællinger» i to bind. Det andet af disse bind sluttede med en ny
bondenovelle, «Brude-Slaatten». Den viste, at Bjørnson endnu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0668.html
