Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DET forrige tidsrum betegnede i første række en
afslutning, en fuldendelse. Ud fra romantikens
forudsætninger naaede det i kunstnerisk henseende et
trin høiere, end den foregaaende periode havde
naaet. Efter turistskitsen og folkelivsbilledet fulgte den
BJØRNSON’ske bondenovelle, den nationale romantiks fineste
blomst, og forrige periodes famlende forsøg paa det dramatiske
omraade afløstes af det norske historiske drama, romantikens
modneste frugt. Det nye stod her som altid paa det gamles
skuldre; der var intet brud, ingen voldsom overgang, bare et
stort skridt fremover.
Men paa samme tid lagdes grunden til noget nyt. Den gamle
retnings kulmination indeholdt spirerne til en ny retning. Datiden
var ikke blot fortidens datter, den var ogsaa fremtidens moder. Og
det nye, som spirede i stilhed og uklarhed, det var realismen.
Literaturen havde lige siden firtiaarene været paa vandring bort fra
bylivet hen mod de dybe, kirkestille dale, bort fra nutidslivet hen
mod de store, fjerne skikkelser i vor gamle historie. Nu var maalet
naaet; men neppe var man fremme, før man saa smaat begyndte
at længes tilbage igjen mod virkeligheden, som man var kommen
saa langt bort fra. Poesi og Skjønhed havde staaet som noget
lokkende fjernt; jo fjernere fra «livets prosa», desto bedre. Nu fik
man en dunkel følelse af, at denne prosa ogsaa havde sin
berettigelse, og famlende og usikkert begyndte man at stræbe hen mod
realitet. Romantiken sad endnu som et bind for øinene og hindrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
