- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
659

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen.

IBSEN skildrer. I en tidsalder som den romantiske, hvor literaturen
havde opøvet den menneskelige fantasi til at tumle sig i fuld
frihed, var denne altid beredvillige fantasi et nemt middel at gribe
til, naar virkeligheden ikke svarede til ens fordringer. De ønsker,
den virkelige verden ikke opfyldte, dem fik man opfyldt i fantasiens
rige paa staaende fod. De maal, hvis opnaaelse krævede kamp og
anstrængelse i den strenge lovbundne virkelighed, dem naaede man
uden kamp og uden arbeide i fantasiens verden. Den modgang og
sorg, som virkeligheden lagde paa ens skuldre, dem borttog
fantasien i en haandevending, og den sorgfulde drømte sig lykkelig.
Per Gynts mor kjender sagen af egen erfaring; hun fortæller om
sig og sin søn:

«Vi vidste ikke bedre råd, end at glemme;
for det falder så svært at stå rigtig imod.
Det er så fælt at se skæbnen under øjne;
og så vil en jo gjerne ryste sorgerne af sig,
og prøve som bedst at skyde tankerne fra sig.
En bruger brændevin, en anden bruger løgne;
å, ja! så brugte vi eventyr.»

Og Per Gynt har tidlig lært sin mor kunsten af. Til tak for
lærdommen væver han et glimrende ligklæde af fantasteri om hende
i hendes sidste øieblik. Hans eneste livsprincip er bleven det
bekjendte:

«Nei, nu vil vi sammen snakke,
men bare om løst og fast,
og glemme det vrange og skakke,
og alt, som er sårt og hvast.»

En unggut som han er, da vi lærer ham at kjende i første
akt, er han allerede en udlært fantast, der ikke bestiller andet end
at drømme sig væk fra virkeligheden. Hans fædrenegaard er
forfalden, hans klæder er forrevne, han selv er til spot og latter for
bygden; alt det ved han, og han lider under det; men det falder
ham ikke et øieblik ind, at det her gjælder for ham at tåge fåt,
for at faa gaarden paa fode igjen, klædningen helet og spotten og
latteren til at forstumme. Det vilde være et altfor besværligt og
langvarigt arbeide; det vilde kanske koste aar, før han naaede frem,
og alt, som koster aar, er ham en skræk. Han kommer meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free