Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 561
I disse ord har karakterløshedens, «halvhedens», væsen fundet
sit mest prægnante udtryk. Det er den polære modsætning til
Brands ideale fordring:
«Det, som du er, vær fuldt og helt
og ikke stykkevis og delt.»
Brands ord peger hen mod personligheden, idet de hævder, at
det gjælder at være sig selv; Per Gynts praksis fører derimod til
personlighedens tilintetgjørelse i egoismen; her bliver at være sig
selv vrængt om til det berømte «at være sig selv nok».
Brand havde hævdet, at hvad det gjaldt, det var at være helt ud
sig selv, hvad enten man nu var det paa den ene eller anden maade:
«Lad gå, at du er glædens træl, —
men vær det da fra kvæld til kvæld.»
Men Per Gynt har hverken været det ene eller det andet;
fantasteriet har lamslaaet ham, saa han aldrig har turdet vove at
handle resolut og energisk hverken i godt eller i ondt. Derfor er
han bleven udvidsket, og ligeoverfor slige udvidskede individer
opstiller IBSEN sin lære om støbeskeen, en lære, der har enkelte
berøringspunkter med J. L. HEIBERG’S fremstilling af Helvede i den
apokalyptiske komedie «En Sjæl efter Døden», dog med den
væsentlige forskjel, at HEIBERG lader sine udvidskede sjæle fortsætte sit
trivielle jordeliv i al evighed i Helvede, medens IBSEN lader
knappestøberen støbe dem om, forat de kan begynde livet paany. Det er
kun Solveigs kjærlighed, der redder Per Gynt fra at vandre lige
lukt i støbeskeen, efterat han for sent er kommen til erkjendelse af,
hvor tomt og forspildt hele hans liv har været.
Med Per Gynt har imidlertid IBSEN ikke ment fantasten saadan
i al almindelighed og den af fantasteriet udviklede karakterløshed
overhovedet. Per Gynt er digterens landsmand, det er datidens
nordmand, eller rettere sagt normanden, som HENRIK IBSEN
dengang opfattede ham. Jeg har i mine to monografier over HENRIK
IBSEN paavist, hvor nødvendigt det er, at dette synspunkt
fastholdes, hvis man skal naa frem til fuld forstaaelse. Uden denne
forklaring som nøgle bliver meget i digtet dunkelt, ja ubegribeligt.
Det er i egenskab af typisk repræsentant for den norske nation, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
