Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Femte tidsrum 1869—1890.
scene ikke engang et snes aar gammel, og det var ikke mere end
ti aar siden, det danske element havde været herskende og
toneangivende ved hovedtheatret i Kristiania. Under disse
omstændigheder havde udviklingen af et norsk theatersprog havt store
vanskeligheder at kjæmpe med, og som følge deraf havde det tidligere
ikke lykkedes nogen af vore forfattere at skrive en naturlig modern
dialog. BJØRNSON havde forsøgt det i «De nygifte»; men det var
bleven lyrisk blomstersprog istedetfor naturlig samtale.––––––––
IBSEN havde, som netop fortalt, ogsaa forsøgt det, da han begyndte
paa «Kjærlighedens komedie»; men tiden var aabenbart endnu ikke
kommen-,» han opgav det og valgte den metriske form istedet.
I «De unges forbund» holder endelig den naturlige prosadialog
sit indtog paa scenen. Disse mennesker taler ikke som digtere,
men som ganske almindelige mennesker, og paa samme tid er denne
dialog saa rig paa individuelle nuancer for de forskjellige personers
vedkommende, at det er en nydelse af første rang at studere den.
«Stensgaards opstyltede festtalervæsen, Lundestads seige
bonde-fulhed, proprietær Monsens forcerede svindlerflothed, Daniel Heires
skadefryd og madam Rundholmens giftelystne trivelighed, alt er
karakteriseret helt ned i det stilistiske.» Her vrøvles, snakkes,
skvadroneres, diskutteres, deklameres akkurat som i det virkelige
liv. Selv dagligtalens skjødesløsheder har IBSEN vovet at efterligne,
naar han lader doktor Fjeldbo snakke om, at man skal «skrive sig
lærepengene bag øret». Skrive penge bag øret! Det er stilistisk
umuligt. Slig skriver man ikke; men slig taler man.
Og ligesaa ægte som dialogen er, ligesaa tilforladelig er
karaktertegningen. Det er hverken idealer, karikaturer eller typiserede
omdigtninger, det er mennesker, som gaar omkring i dette stykke.
Punkt for punkt kan man paavise de virkelighedsindtryk, som
IBSEN har bygget paa. Selve milieuet, det sted, hvor handlingen
foregaar, er formet over barndomsindtryk fra Skien. Kløften
mellem kammerherren paa den ene side og Stensgaard og Monsen paa
den anden, den uoverstigelige kløft mellem patriciere og plebeiere,
mellem nedarvet fornemhed og nybagt raaflothed, mellem
aristokratisk tilbageholdenhed og opkomlingens paagaaenhed, mellem
gammelmandsagtig sidden paa sin tue tryg i borneret foragt for alt
nyt og ungdommelige begavelsers talentfulde jagt efter lykken —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
