Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 669
forbund» løbe af stabelen under forholdsvis fredelige
omstændigheder mandag den i8de oktober 1869. Der lød ikke en eneste
pibe; men fra en del af tilskuerne kom der en meget kraftig hyssen,
da der blev gjort forsøg paa at modtage stykket med bifald. Det
hele var en liden uskyldig forpostfætning; men to dage efter blev
der andet liv paa tilskuerpladsen. Da var ungdommen mødt frem
for at kjæmpe for det, de havde kjært: sit partis fane og sine
høvdingers ære; den første var besudlet, den sidste krænket efter
deres mening, og sligt skulde ikke ske ustraffet; ikke skulde det ske,
at hovedstadens fine portion i fred og ro fik sidde og gotte sig
over, at der blev drevet gjøn med alt det, som de — ungdommen
— havde kjært og holdt helligt, og derfor kom de mandstærke og
slagfærdige. Neppe var tæppet gaaet op, og neppe havde
Lundestad aabnet munden for at udbringe sit hurra for i/de mai, før
det skingrede løs med en øresønderrivende pibekonsert. Men de,
som glædede sig over stykket, lod sig ikke bringe til taushed paa
den maade. En vild bifaldsstorm brød løs i hele sin stridslystne
vælde. I flere minutter kjæmpedes der den mest bragende og
skingrende kamp, og da det syntes at blive værre og ikke bedre,
maatte tæppet gaa ned. Et øieblik efter viste regissøren sig paa
scenen og opfordrede publikum til at holde sig rolig, saafremt det
ønskede forestillingen fortsat. Piberne fandt, at de foreløbig havde
gjort sin pligt, og der indtraadte ro, saa de tre første akter og en
del af fjerde kunde spilles uden afbrydelser. Men saa kom Bastian
Monsens replik om «folket, de, som ingenting har og ingenting er,
de, som ligger bundne». Da gav piberne et stort nummer tilbedste
paa folkets vegne, og klapperne lagde sine antifolkelige følelser for
dagen ved ny jubel. Da tæppet endelig faldt for sidste akt, kom
«nachspielet», og det var som sædvanligt det artigste. Kun skade,
at theaterledelsen ikke paaskjønnede denne velvillige og uvelvillige
assistance. Den var nemlig uelskværdig nok til at slukke gasen.
I dybt mørke maatte de sidste fløitetoner hvisles hen og de sidste
klapsalver knaldes af; men de stridbareste var endnu ikke fornøiet.
Ude i korridorerne blandede pibernes og klappernes lige
uharmoniske musik sig vildt med hinanden, indtil den endelig døde hen en
stund, efterat musikanterne var kommet ud paa Bankpladsen. —
En gammel sætning siger, at alle gode ting er tre. I regelen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
