Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68o Femte tidsrum 1869—1890.
et undertrykt væsen. Baade «Samfundets støtter» og «Et
dukkehjem» er dramatiske eksemplifikationer til STUART MTLL’S «Suhjection
of women», uden at det dermed skal være sagt, at det er fra
STUART MILL, han har hentet sin opfatning i dette punkt.
Lige fra sin ungdom havde IBSEN været kvindens ridderlige
digter; alle de blødeste og mest flatterende farver, han havde paa
sin palet, var bleven anvendt paa fremstillingen af hans
kvindefigurer. Han havde vistnok fremstillet enkelte haarde, vilde og
destruerende kvindeskikkelser — Furia i «Catilina», Hjørdis i
«Hærmændene paa Helgeland» —; men han havde altid havt
forstaa-eisens milde og undskyldende overbærenhed med dem; deres
skjæbne-svangre feil var den, at de elskede for høit, og «hvo, som meget
elsker, den skal meget tilgives». Men bortseet fra disse faa figurer
havde han altid skildret kvinderne med en varme og en Sympathi,
der stod i den skarpeste modsætning til den maade, hvorpaa han
siden begyndelsen af sekstiaarene havde fremstillet mændene. Naar
talen var om de sidste, fik hele hans menneskeforagt frit løb,
medens han lagde al sin bundne lyrik som glorier om sine
kvindefigurers rene og ædle pander. Der er et sted i havescenen af
GOUNOD’S «Faust», som enhver, der er nogenlunde fortrolig med
den berømte opera, vil have i levende erindring. Først synger
Faust et deiligt, men spinkelt lidet motiv om maaneskinnet; hele
hans følelse overfor Margaretha er ikke mere end en saadan smuk
liden maaneskinsstemning; men saa kommer Margarethas svar,»saa
fyldigt i sin stemning, saa mættet med lykke, ømhed og alt ofrende
hengivelse, at Faust bliver ubetydelig ved siden af hende. De to
motiver, der er stillet lige op mod hinanden, synes at være sungne
lige ud af HENRIK IBSEN’S hjerte. Som BYRON havde han den
opfatning, at kjærligheden bare var en del af mandens liv, men for
kvinden var den hele livet. Det er den gamle gode romantiske
opfatning, som endnu den dag i dag — eller rettere sagt den kvæld
i kvæld — fører sin populære gjengangertilværelse blandt
selskabslivets festtalere i de bekjendte taler for «kvinden», «kvinden som
hustru og moder» o. s. v. o. s. v. Den festtale havde HENRIK
IBSEN holdt fra skuespil til skuespil og bestandig holdt den slig, at
det var en fest at høre paa den. Elina i «Fru Inger til Østråt»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
