Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Femte tidsrum 1869—1890.
Og saa var der bleven talt om børnene. For deres skyld i
det mindste burde Nora ikke have forladt sit hjem. Ja, var nu det
egentlig saa sikkert? spurgte HENRIK IBSEN. Var nu dette gamle
dogme virkelig saa patenteret naglefast? Hvad slags forældre kunde
et sligt ægtepar blive for sine børn? Hvad slags hjem kunde deres
beboelseslejlighed blive? Lad os atter se lidt paa konsekvenserne!
De heder Osvald i «Gengangere», det ulykkelige, markstukne offer
for faderens udsvævelser, den stakkels ensomme kirkegaardskandidat,
der i virkeligheden aldrig har havt hverken fader eller moder, og
som de har gjort den himmelraabende uret mod at skjænke et
usselt liv, som han selv ønsker at blive kvit. Slig ser
konsekvenserne ud; der har man resultaterne af disse dogmatiske
gjenganger-meninger, som gjør livet mørkt og spøgelseagtigt. I stykket er
disse meninger legemliggjort i Pastor Manders; han er ikke en
hykler som konsul Bernick, ikke en skinhellig filur som kjøbmand
Vigeland og snedker Engstrand, ikke en arrogant salontheolog som
adjunkt Rørlund, ikke et korrekt dusinmenneske som advokat Helmer.
Han er dumheden, skikkeligheden og godmodigheden i egen
person; han repræsenterer «den intellektuelle magelighed, som lægger
sig til ro paa det bestaaendes bløde hynder i den urokkelige
overbevisning, at alt det, som er, ogsaa er fornuftigt og rigtigt. Hvis
denne magelighed fik raade, vilde verden snart sovne ind i en
aandelig døs, og al udvikling vilde ophøre. Derfor er det
nødvendigt, at mageligheden stadig forstyrres, at der atter og atter
forlanges en dybere begrundelse af en tings berettigelse end den, at
den er. Det er nødvendigt, at der spørges, forat menneskeheden
ikke skal gives til pris for den flade hverdagsbetragtning, der «i
opgavens løsning ser dens ide», som IBSEN ved en anden leilighed
har udtrykt sig» («Henrik Ibsen og hans værker»). Ingen anden norsk
forfatter har forstyrret denne intellektuelle magelighed saa ofte og
saa grundig som HENRIK IBSEN. Men aldrig har han gjort det paa
en saa dristig og omfattende maade som i «Gengangere», Derfor
har dette arbeide bidraget mere end noget andet til at gjøre ham
verdensberømt, og naar hans navn nævnes ude i Europa, nævnes
han altid først og fremst som «Gengangeres» forfatter.
IBSEN var i Italien, da «Gengangere» blev skrevet. Det mørke,
uhyggelige familjedrama med sin taagegraa nordiske regnveirsstem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
