Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen.
ning er skrevet i det smilende Sorrent, hvor jo ogsaa «Brand» i sin
tid var bleven fuldført. Sandsynligvis har IBSEN netop søgt denne
modsætning mellem de straalende naturomgivelser og stykkets
grundtone for at faa den rette svingkraft i sin aand. Om vinteren opholdt
han sig i Rom, og her modtog han efterretningerne om den Skjæbne,
hans arbeide oplevede hjemme. HALVORSEN bruger det udtryk, at
det var «et kritisk uveir», som brød løs, og udtrykket vilde have
været træffende, hvis der istedetfor kritisk havde staaet journalistisk
eller polemisk. Af virkelig kritik fremkom der nemlig saare lidet,
derimod saa meget mere af polemiske angreb paa stykket og dets
forfatter. «At en slig allarm vilde opstaa,» skrev IBSEN ved
juletider til en dansk forfatter, «var jeg forberedt paa. Har visse af
vore nordiske anmeldere ikke talent til andet, saa har de i al fald
et ubestrideligt talent til grundig at misforstaa og mistyde de
forfattere, hvis bøger de indlader sig paa at bedømme. Men kan det
virkelig altsammen være uforstandighed alene? Er ikke en hel hob
af disse fordreielser og forvrængninger fremsatte med fuld
bevidsthed om deres grundløshed? Jeg synes næsten ikke, jeg kan tænke
mig andet.» Det var imidlertid ikke bare kritiken, som protesterede
mod stykket; theatrene lukkede sine porte for det, og alle hjem
lukkede sig. De huse, hvor det havde forvildet sig ind, før man endnu
vidste, hvad det førte i sit skjold, kastede hurtigst muligt den
paatrængende gjæst paa døren, og hos dem, der handler med brugte
bøger, var der i de nærmest følgende aar fuldt op af
guldsnit-pyntede eksemplarer at faa for en billig penge. Det var et
nederlag over hele linjen. Men allerede nogle faa aar efter fik stykket
opreisning, og det paa en yderst dramatisk effektfuld maade. Det
paadrog Kristiania theater en ny theaterskandale, og det vistnok den
mest larmende, som har været opført i den gamle kasse. Den
svenske skuespiller og theaterdirektør AUGUST LINDBERG havde
nemlig været intelligent og forretningsdygtig nok til at indse, at
der her var baade ære og penge at høste. Sommeren 1883 samlede
han et lidet selskab af de disponible svenske kunstnere, som han
ansaa bedst skikkede til at udføre de forskjellige roller, og saa
satte han stykket i scene paa sin sædvanlige fortræffelige maade.
I Helsingborg holdtes et slags generalprøve, der blev en succes
baade for stykket og selskabet, og derfra gik turen til Kjøbenhavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>