Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(5c)O Femte tidsrum 1869—1890.
Er Gregers Werle repræsentant for den lesEN’ske idealisme, saa
er doktor Relling talsmand for hans pessimisme, for hans dybe
menneskeforagt. Disse to sider af hans livsopfatning, der ellers har
sluttet sig sammen til et karakteristisk hele, staar her som
uforsonlige modsætninger ligeoverfor hinanden, og det synes virkelig, som
om pessimismen i Øieblikket er den stærkeste. Det er ikke Gregers
Werle, men doktor Relling, der udtaler stykkets grundanskuelse.
Det opgjør, som IBSEN her anstillede, synes ikke at have været
uden indflydelse paa hans senere forfattervirksomhed. Det synes,
som om han efter den tid er bleven mindre af den strenge dommer,
der i personlighedskravets og sandhedskravets navn altid opsøgte
og forfulgte det, som ikke holdt maalet, allerhelst der, hvor alt
saa ud til at være i den skjønneste orden. Efter «Vildanden» synes
der at være indtraadt et omslag; hans dom over menneskene er
ikke saa absolut; det er, ligesom han er ble ven tilbøielig til at gjøre
virkeligheden indrømmelser. Menneskeslægten er en skrøbelig slægt;
intet er, som det burde være, alt er halvhed, ufuldkommenhed; men
midt i al skrøbeligheden findes der dog ogsaa spor af det, som er
skjønt og ægte. I et guldførende flodleie er sandkornene talrige
og guldkornene sjeldne; men det kan dog ikke nytte at nægte
deres tilværelse, fordi om ikke hele flodleiet bare bestaar af
guldkorn.
Denne nye Synsmaade kommer antydningsvis frem i
«Vildanden» i den maade, hvorpaa kjærligheden mellem mand og kvinde
og mellem forældre og barn fremstilles. Frå Nora Helmers og
HENRIK IBSEN’S ideale synspunkt er Hjalmar og Gina Ekdals
samliv langt fra at være et rigtigt ægteskab, og dog viser IBSEN,
at der er noget smukt i dette samliv; thi det er ikke blottet for
kjærlighed, selv om denne kjærlighed er aldrig saa ringe og
ufuldkommen. De store idealers strenge forfægter er her paa vei til at
blive den skrøbelige virkeligheds humane talsmand. Og denne
mildhedens og humanitetens aand træder endnu klarere frem i
«Rosmersholm» og i «Fruen fra havet».
«Der er kommet en ny sommer i mit sind, et nyt
ungdoms-syn,» siger pastor Rosmer, og der er ikke tvivl om, at disse ord
kan overføres paa HENRIK IBSEN selv. Eller er det ikke et tegn paa
en ny sommer, dette, at den aldrende digter, der i mere end et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
