- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
691

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen.

691

snes aar havde været optaget af at efterspore menneskelivets
usselhed, nu begynder at fremhæve kjærligheden forædlende indflydelse
og skriver dramer til dens forherligelse? Er det ikke nok et tegn
paa en ny sommer, dette, at den digter, der stadig havde været paa
jagt efter det låve og smudsige, selv hos de tilsyneladende mest
uantastelige karakterer, nu giver sig til at fremdrage det rene og
ædle hos en karakter som Rebekka West, der kunde synes at være
sunken tilbunds i lavhed og smuds, eller alt det fine og noble hos
en karaktersvag dranker som doktor Wangel, og alt det fribaarne
og storstilede hos en nervesyg morfinist som Ellida, fruen fra havet?»
(«Henrik Ibsen og hans værker»). —

De er tre kvindeskikkelser, som er hovedpersonerne i de tre
IBSEN’ske skuespil, som følger efter «Vildanden», og alle tre
illustrerer de hver paa sin maade IBSEN’S opfatning. Det er Rebekka
West, Ellida Wangel og Hedda Gabler. Det er mennesker, som
har sine naturforudsætninger i høist forskjellige egne af Norge.
Rebekka West er fra Nordland, og den nordlandske nå
slagenhed gjenspeiler sig i hendes vaesen:aF11iffø ^r fr^ w^cd->ir«i.tÆn„7 —.— _ iCM

og havets uro og evige skiften danner et grundtræk i hendes
karakter; Hedda Gabler er hovedstadsbarnet, produktet af de rolige,
af konveniensen bundne livsforhold, der er karakteristiske for det,
man kalder selskabet. IBSEN viser alle tres naturbundethed, og han
dvæler stærkt ved den; men han tror ikke paa naturbundetheden
som noget uovervindeligt. Menneskene kan hæve sig til et høiere
standpunkt, kan frigjøre sig fra eller i alle fald gjøre sig til herre
over de hemmelighedsfulde magter, som binder dem. Dét koster
kamp; men netop i kampen ligger det adlende element, som fører
fra bundetheden til friheden, fra særfølelsen til den store offervillige
samfølelse. I «Rosmerholm» er det kjærligheden, i hvis navn der
kjæmpes, i «Fruen fra havet» er det i frihedstrangens navn; i «Hedda
Gabler» derimod leveres modstykket; her strander al udvikling, her
hæmmes al frigjørelse af personligheden, fordi der intet løsen stilles
og ingen kamp kjæmpes. ;

Rebekka West er fremstillet med de sletteste forudsætninger,
hvormed nogen norsk digter har udstyret sin heltinde. Der
antydes, at hendes ungdomsliv hjemme i Nordland har været alt
andet end udadleligt, og da hun saa kommer sydpaa til pastor

holm»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free