Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696 Femte tidsrum 1869—1890.
Derfor er det altruismens repræsentant, som «beaander» Eilert
Løvborgs udsyn mod «fremtidens kulturmagter», ud mod «det tredie
rige», som mystikeren Maximos drømte om, og som HENRIK IBSEN
drømmer om den dag i dag. — Som Julian og som Nora, som
fru Alving og Osvald i «Gengangere», som Rosmer og Rebekka
i «Rosmersholm» er da hovedpersonerne i «Hedda Gabler»
fremstillede som børn af en gjærende overgangstid. De tilhører ikke
længer den gamle tid, og de er ikke naaet frem til den nye. De
kjæmper og lider, splittes, sønderrives og gaar tilgrunde, fordi de
paa seiladsen «mod løftets land» ikke kan blive kvit «liget i lasten»,
fordi med andre ord fortidens rester og fremtidens spirer fører en
oprivende kamp i deres indre, den samme kamp, som disse rester
og spirer — mere eller mindre udpræget og mere eller mindre
bevidst — kjæmper i os allesammen» («Henrik Ibsen og hans
værker»).
r Om denne kamp handler ogsaa HENRIK IBSEN’S sidste drama:
«Bygmester Solness».
Den bygmester Solness, som vi lærer at kjende i begyndelsen
af stykket, er et ægte barn af konkurrencens aarhundrede. Han har
intet middel skyet, da det gjaldt at kjæmpe sig tilveirs, og han
skyr intet, naar det gjælder at holde sig oppe. Han har knust den
gamle Brovik for at faa plads, og han holder den unge nede for
at slippe at vige plads. For at naa sit maal nedlader han sig
endog til at gaa «skjørteveien», idet han spiller forelsket i Kaja
Fosli for gjennem hende at øve indflydelse paa Ragnar Brovik,
hendes forlovede.
Det er med andre ord en ægte iBSEN’sk egoistskikkelse, en nær
slægtning af konsul Bernick i «Samfundets støtter» og af grosserer
Werle i «Vildanden». Som dem ofrer han hensynsløst andre
menneskers lykke for selv at naa frem til lykken; som dem tilintetgjør
han de svagere med den stærkeres ret.
Men han er alligevel ikke stærk nok. Som Bernick maa han
erkjende, at han slet ikke har vundet den lykke, han søgte; den
udvendige skal kan se glimrende nok ud; men indenfor er der
fuldt op af uro, slet samvittighed, frygt og pinlige tanker.
Han har evnen til at ønske, til at ville i en usædvanlig
grad, og han har selv saa store tanker om denne sin evne, at han
«Bygmester
Solness».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
