Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. 699
over, det er det rosmerske «adelsmenneske» — den frie, selvstændige,
helstøbte personlighed. Denne IBSEN’S fremtidsdrøm har staaet som
en straalende morgensky langt ude i horisonten i hans skuespil.
Nu har drømmen taget fast skikkelse; den kommer som
ungdommen og banker paa døren, og den slippes ind og fylder hele
rummet med friskhed og tindrende glæde, straalende af sundhed og
kraft, som den kommer vandrende ned fra fjeldet i sin
«fjelduniform». Den straalende morgensky er bleven til Hilde Wangel.
«De er ligesom en gryende dag,» siger Solness til hende. «Når
jeg ser paa Dem — da er det, som om jeg så imod
solopgangen. »
Hilde Wangel er den mest positive skikkelse, IBSEN har tegnet
Han har vistnok før inkarneret sine idealer i dramatiske personer;
men ingen af dem har været saa fuldkomne, saa helstøbte som
Hilde. Naar man vil maale, hvad der fattes de andre kvinder i
IBSEN’S senere stykker, kan man bruge hende som maalestok. Det,
som konveniensen havde kuet og ladet forkrøble hos Hedda Gabler
— det har hos hende faaet udfolde sig frit og naturligt. Den trang
til at vælge «i frihed og under ansvar», der som et sygt barn
kastede sig urolig hid og did hos Ellida, den er her frisk og kraftig.
Rebekka Wests «fribaarne vilje» blev knækket under
’lutrings-processen. Hildes vilje er lutret og adlet uden at blive knækket. Hun
respekterer ikke det, som fru Solness med et glimrende udtryk
kalder «sin simple pligt*. «Å, jeg kan ikke udstå det stygge
fæle ordet — for det høres så koldt og spidst og stikkende.»
«Varmt og hjerteligt», «godt og hjerte varmt» skal det være baade
det, som siges, og det, som gjøres. Hun kan ikke udstaa alt det,
som er lavt, smaaligt og usselt. Da hun hører om Solness’ opførsel
ligeoverfor Ragnar, holder hun sig for ørene og raaber i angst:
«Snak da ikke sligt noget! Vil De ta’ livet a’ mig! Ta’ fra mig
det, som er mig mere end livet l»
«Og hvad er det?» spørger Solness.
«At se Dem stor. Se Dem med en krans i hånden. Højt,
oppe paa et kirketårn.» Fru Solness derimod vil, at han skal
holde sig «nedenunder, bare nedenunder». «Jeg plejer jo det.
Så’n til hverdags,» svarer han.
Som Lona Hessel kom for at rive sin ungdoms helt ud at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
