- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
705

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen.

705

nede turisthotel-værelser, hvor væggene er saa tynde, at man hører
hver lyd, dem synes jeg ikke om. Jeg har det bedst der, hvor
jeg er: frisk luft, rummelig plads o. s. v.» Det lader altsaa til, at
han efter tredive aars omflakken endelig er kommen til ro i forhold,
der tiltaler ham. Han har indrettet sig, som om han var hjemme;
han hører allerede til en af hovedstadens faa seværdigheder, en
Kristiania-personlighed, som alle kjender og ser op til med
ærbødighed. Med en omskrivning af sit bekjendte digt «Brændte skibe»
skrev han for et par aar siden:

»Mod snelandets hytter
fra solstrandens krat
red hjemløs en rytter
hver eneste nat.

Nys steg han af hesten,
fandt åben hver dør.
Kanske hjemløse gæsten
kunde kommet lidt før?»

At han har slaaet sig saa fuldstændig til ro, viser bedst, at han
har besvaret Spørgsmaalet bekræftende.

— Hvis man en dag klokken 12 vandrer fra Karl Johans
gade ud over Drammensveien og bøier af ved Victoria terrasse for
at følge fortauget langs dette imponerende bygningskompleks, saa
kan man være omtrent skraasikker paa, at man møder en ældre
herre, der langsomt og forsigtigt bevæger sig indover mod byen.
Det er HENRIK IBSEN. Den langsomme, forsigtige gang, det hvide
haar og skjæg, og de skarpt-rynkede træk bærer bud om, at han
nærmer sig syttiaarsalderen. Forøvrigt er han frisk og kjæk;
legemet har ikke mistet sin kraft og ansigtet ikke sin energi, om
end alderen har mildnet udtrykket adskillig. I sin paaklædning er
han soigneret til det yderste; ingen overdrivelser, men en
gjennemført elegance præger hele hans person fra øverst til nederst. Han
fortsætter sin langsomme gang indover mod byen; de smaa,
forsigtige skridt fører ham ned igjennem Karl Johans gade; snart hilser
han paa en forbigaaende, altid med udsøgt høflighed, snart stanser
han og veksler nogle ord med en bekjendt; ret som det er, stanser
han foran et butikvindu og studerer de udstillede gjenstande med
grundig omhu. Grand hotels læsesal er hans første station; senere

45 — 111. norsk literaturhistorie. IT.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free