- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
714

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

714 Femte tidsrum 1869 — 1890.

mange forskjellige individuelle standpunkter, at han uvilkaarlig faar
en vis mistillid til hvert enkelt standpunkt; istedetfor at sværge til
dets absolute gyldighed tbliver dets hans lidenskab at naa til
for-staaelse af dets relative berettigelse. «At forstaa alt er at tilgive
alt,» siger et fransk slagord, der paa en glimrende maade angiver
kritikens opgave; men at tilgive alt, det er ensbetydende med ikke
ubetinget at hylde noget. En kritiker, der tåger parti, kan være
en glimrende polemiker og en fortrinlig forkjæmper; men en virkelig
historisk kritiker er han ikke.

I «Redaktøren» vil en upartisk betragtning neppe kunne
undlade at finde lys og skygge en smule vilkaarlig fordelt. Der blev
i sin tid sagt om «De unges forbund», at det var «et ensidigt
partistandpunkt, sat i digt»; jeg vil ikke sige, at dette passer paa
«Redaktøren»; men det passer dog bedre paa «Redaktøren» end paa
«De unges forbund». BJØRNSON var for udpræget i sine anskuelser,
til at han helt ud kunde sætte sig ind i en modstanders tankegang
og forklare den i digterisk skikkelse; han havde selv været for
meget midt oppe i slagsmaalet, følte endnu altfor stærk svien af de
hug og stød, der var faldt, til at kunne yde fuld retfærdighed mod
dem, fra hvem stødene kom. Den, som kunde hugge slig, støde
slig, forfølge slig, han maatte være et slet menneske, den
legemlig-gjorte ondskab og hadefuldhed, en tænderskjærende og galdespyende
djævel, der boltrede sig i bagvaskelse og personlig forfølgelse som
i sit rette element. Ligesom tilfældet var med Stensgaard ved «De
unges forbunds» fremkomst, paastodes der, at BJØRNSON til sin
redaktør i en utilbørlig grad havde brugt levende model. Herimod
protesterede BJØRNSON, da beskyldningen kom frem for
offentligheden. Det var «en tendentiøs løgn», erklærede han. «I flere
lande end mit hjemland har jeg iagttaget den journalist-type, som
her er skildret. Dens særkjende er at handle ud af en grænseløs,
af lidenskab idelig bevæget egoisme, der bruger skræmselens middel,
og det saaledes, at dels gjøres den skikkelige samtid ræd for alle
fri bevægelser, og dels hvert enkelt individ gjennem hensynsløs
forfølgelse. Da jeg vilde skildre denne type, tog jeg selvfølgelig
meget af den repræsentant for samme, som jeg bedst kjendte; men
som enhver kunstner, der vil faa en hel type ud, maatte jeg søge
denne sammen fra dens forskjellige aabenbaringer.» BJØRNSON hævdede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free