Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 717
hele med en vis ro og søgt dødsaarsagen i den forfulgtes skrøbelige
konstitution, ikke i forfølgelsens heftighed. «Politik og brystsvaghed
passer ikke sammen — hvad fanden vilde han paa den galei?»
vilde en slig kyniker sandsynligvis have bemærket. Smukt og
kraftigt er derimod den tredie broder Harald fremstillet — det er en
mandig skikkelse, der udmærker sig ved en tryg og tillidvækkende
bredskuldrethed baade i legemlig og aandelig henseende. Og rørende
fint er hans forlovede, Gertrud, tegnet; det er en af disse yndige
unge kvinder, som BJØRNSON altid har havt sin styrke i at tegne,
ligefra dengang han skrev «Synnøve Solbakken», til han nylig i
cNyt tidsskrift» offentliggjorde sin lille fortelling «Mors hænder».
Den modtagelse, «Redaktøren» fik, var alt andet end gunstig.
Kristiania theater, der dengang lededes af svensken LUDVIG JOSEPHSON
med HARTVIG LASSEN som æsthetisk raadgiver, forkastede stykket,
og det samme gjorde det kgl. theater i Kjøbenhavn. I Stockholm
blev det opført paa STJERNSTRØM’S nys aabnede «Nya teatern»; men
det gjorde ikke synderlig lykke. Paa det gamle «norske theater» i
Møllergaden i Kristiania, hvor baade IBSEN og BJØRNSON i sin tid
havde været direktører, huserede dengang en svensk theaterdirektør
HAFGREN, der havde rasket sammen et sekondtheater-personale dels
af norske, dels af danske kræfter. Han bemægtigede sig uden
videre stykket og bragte det til opførelse; men med denne opførelse
kunde BJØRNSON selvfølgelig ikke være tjent, og han lod derfor
nedlægge protest mod den. Ikke desto mindre blev stykket spillet af
det HAFGREN’ske selskab; men udførelsen var saa miserabel, at den
kun gav stykkets modstandere vand paa sin mølle. Ifølge HALVORSEN
skal det ogsaa være bleven opført i Gøteborg og paa enkelte tyske
scener, uden noget sted at have vakt synderlig opmærksomhed.
Ligesaa uheldig som BJØRNSON var med dette arbeide, ligesaa«
glimrende var den succes, han opnaaede med det kort efter skrevne
og omtrent samtidig* offentliggjorte «En fallit». Det var et genialt
greb, der paa samme tid var ligesaa dristigt som lykkeligt. Her
var der for det første ikke spor af noget, som kunde give de politiske
kamphaner anledning til at hakke øinene ud paa hinanden. Det
var et helt og holdent neutralt emne, behandlet paa en neutral maade.
Og paa samme tid var det baade dristigt ved sit stofvalg og interessant
ved sin behandlingsmaade.
«En fallit».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
