- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
718

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

718 Femte tidsrum 1869—1890.

Det er ofte bleven fremhævet til ære for BALZAC, at han har
indført pengene i den franske literatur. Med «En fallit» gjorde
BJØRNSON den samme gjerning for den norske literaturs vedkommende.
Og det var en saa meget dristigere gjerning, som denne vor literatur
hidtil næsten gjennemgaaende havde udmærket sig ved en romantisk
idealisme, der betragtede alle det virkelige livs foreteelser som sig
ikke blot komplet uvedkommende, men endog absolut fiendtlige.
Virkeligheden var prosa; her kom nu den mest «prosaiske» af al
virkelighed, en handelsmands økonomiske stilling, og krævede plads
i literaturen og paa scenen som literært og dramatisk berettiget.
Alle de ærværdige æsthetikere af den gamle skole stellede og
korsede sig; men publikum havde for en gangs skyld et friere blik,
og stykket blev en triumf for BJØRNSON.

Frå hvilken kant BJØRNSON har hentet stoffet til sit stykke, ved
jeg ikke; men det er sletikke umuligt, at de økonomiske
vanskeligheder, «Norsk Folkeblad» i sin tid havde at kjæmpe med, før han
gik over fra at være dets redaktør til at blive dets eier, har givet
ham visse ideer om økonomisk vederheftighed og uvederheftighed,
der senere har ledet ham ind paa themaet. Sikkert er det, at han
behandler sit emne med en sagkundskab, der virker forbausende
hos «Synnøve Solbakkens» forfatter. Havde det endda været ^ONAS
LIE, der havde behandlet et sligt thema, kunde man have fundet
det let forklarligt; han kjendte jo til slige forhold fra sin
sa<[førervirksomhed, og han har senere behandlet dem gang efter £ ang i
sine fortællinger; men BJØRNSON havde staaet udenfor alt sligt; han
gjaldt for at være den høitstræbende og høitflyvende digter, der ikke
bekymrede sig om andre jordiske ting end de politiske Spørgsmaal.
Det virkede derfor i 1875 ikke mindre overraskende, end det i sin
tid vilde have virket, om LUDVIG HOLBERG havde skrevet en «tragoedie»
om Axel Thordsøn og skjøn Valborg.

Som bekjendt dreier stykket sig om, hvorvidt en kjøbmand
har moralsk ret til at fortsætte en forretning, naar han ikke længer
eier saa meget, at han kan tilfredsstille alle sine kreditorer i tilfælde
af, at han stanser. Stykkets forudsætning er, at dette er umoralsk,
er svindel, og saa fremstiller da BJØRNSON, hvilken indflydelse dette
har paa mandens hele væsen, paa hans hjem, hans familje — kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free