Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
paa alt, der omgiver ham. Det er et udmærket og gjennemført
billede, tegnet naturlig og med simple midler.
Første akt er en indledning, der med liv og fart klargjør hele
situationen for læseren. Vi ser den nervøse og forpinte konsul
Tjælde staa skjælvende paa afgrundens rand, overbevist om, at han
er redningsløst fortabt, hvis han ikke kan dupere hovedstadens
bankmænd endnu en gang, saa de diskonterer hans veksler. Der er hans
hustru, træt og udslidt af alle de middager og flotte selskaber, som
hun maa arrangere, forat den ydre glans skai holdes vedlige, endnu
trættere, fordi hun aner sammenhængen uden at vide den, og trættest,
fordi hendes mand gaar omkring og skjuler sandheden for hende.
Der er den ældste datter, den stolte Valborg, som livet i det rige
hjem har gjort kold og haard, og som dog er saa rig paa
muligheder, at de bare trænger en anledning for at komme til
gjennem-brud, og endelig har man lille Signe og hendes forlovede, den ifølge
BJØRNSON i et rigt hus uundgaaelige løitnant.
Allerede i begyndelsen af akten er der en scene, som er
beundringsværdig i dramaturgisk henseende. Valborg og Tjælde
kommer op at disputere om en netop falleret husven; Tjælde
forsvarer ham, medens Valborg angriber ham i de stærkeste udtryk.
Tilsyneladende tales der om en udenforstaaende, og dog dirrer der
saa megen uro i hver , replik, at tilskueren med en gang faar en
levende fornemmelse af det uveir, der nærmer sig. Et af de farligste
dramaturgiske eksperimenter har BJØRNSON her løst paa en glimrende
maade. Ikke mindre fortræffelig er opstyret i anledning af den
ventede Kristiania-rigmands forestaaende ankomst fremstillet.
Affattelsen af listen over, hvem der skal indbydes til middagen, er en
perle; den strutter af liv, fart og godt humør. Og saa endelig
Tjældes slutningsmonolog, der afslører hele stillingen: «Ja kunde
jeg nu med alt mit komme over, — så ingen anede det! Denne
frygt og spænning ved nat og dag! . . . Denne uklarhed, disse
på-fun, denne fordølgelse, dette spil — å! Men nu står jeg jo i et
nyt! Denne væmmelige modtagelse–––-1 Ja, ja, ja, det, jeg
vil, har altid to sider; — det, jeg beregner, fem værdier; jeg
omgås mennesker og ting som i en drøm! — Men dette må være
siste gang — siste forstillelse — slut! — det er jo bare hjælp,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
