Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724 Femte tidsrum 1869—1890.
roller og har stadig givet den ved sine talrige gjæstespil rundt om
i Tyskland og Østerrig. Allerede for ti aar siden havde han —
ifølge HALVORSEN — spillet rollen over to hundrede gange, og i en
samtale, jeg engang havde med ham, betroede han mig, at han
havde det ærgjerrige ønske engang at faa anledning til at spille
akvokat Berent for et norsk publikum. Det er et ønske, som
beklageligvis ikke er gaaet i opfyldelse.
Den lykke, «En fallit» gjorde, var ikke mindst velkommen for
BJØRNSON i financiel henseende; han tjente glimrende paa sit stykke,
om han end paa grund af den literære eiendomsrets mangel paa
legal beskyttelse langt fra tjente saa meget, som han kunde og
burde have tjent. Det gjorde ham en smule sangvinsk med
hensyn til de økonomiske fremtidsudsigter. I Kristiania eiede han en
villa langt ude i Munkedams veien (se side 631) med vakker udsigt
ud over fjorden og øerne; men han vilde ikke bo i Kristiania
længer, og allerede inden han var vendt tilbage til Norge, havde
han kjøbt den store landeiendom Aulestad i Gausdal, hvor han
senere har havt sit hjem, naar han har opholdt sig i Norge. Med
denne eiendom havde han fra først af dristige planer; han vilde
bebygge det hele i gammelnorsk stil, et overmaade kostbart
foretagende, som heldigvis blev forpurret — man fortæller paa grund af
en Kristiania-rigmands forestillinger. — Sommeren 1875 vendte han
hjem til Norge og tog straks sin nye eiendom i besiddelse.
Aulestad ligger ikke langt fra den bekjendte folkehøiskole i Gausdal.
CHRISTOPHER BRUUN og KRISTOFER JANSEN var dengang dens mest
fremtrædende lærerkræfter, og sammen med dem og flere dannede
BJØRNSON deroppe snart et helt centrum for de nationale og folkelige
interesser. Under disse forhold var det, «Kongen» blev skrevet.
«Kongen» er et af de mærkeligste udslag af syttiaarenes
realistiske problemdigtning, ligesaa doktrinær i sin ide som digterisk
rig i sin udførelse.
Doktrinarismen stikker deri, at kongedømmet opfattes som
umuligt, som syndigt; det kan ikke tilfredsstille nutidens krav, selv
om dets repræsentant aldrig saa gjerne vil. Bag det hele stikker
en freidig kulsviertro paa republiken som den eneste mulige moderne
statsform. Kongedømmet bidrager til individernes moralske og
intellektuelle forsumpning; værst er det for kongen selv, hvis han
«Kongen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
