Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 720
hos nogen, jeg har mødt, forkynde sig som en Magt. Den var
saa meget skjønnere, som den ikke var sig sine Ytringer bevidst.
Den aandede af hver Rørelse i al Deres bange Kejtethed. Det
Menneske ved Deres Side, som ikke var rent, gjorde De afskyeligt.
De lærte selv den frafaldne, hvilken Skjønhed Sædelighed ejer.»
Selv hendes kjærlighed til den unge musiker, der paa sit dødsleie
skriver disse ord til hende, forandrer intet i denne henseende; den
gjør hende kun træt, indolent, apathisk for en tid, saalænge til
hendes norsk-amerikanske veninde, den forhenværende skydsj ente
Rønnaug kommer farende som et friskt pust fra store forhold, river
hende løs og fører hende med sig over havet. — Og som hendes
modsætning opstiller saa BJØRNSON fru Bang; han udstyrer denne
kvinde med en hel række udmærkede egenskaber, med elskværdighed,
hjertensgodhed, ynde, Skjønhed, aand — og dog staar hun uendelig
langt under Magnhild, fordi hun er svag paa det punkt, hvor
Magnhild har sin styrke. Hun elsker ikke sin mand, og dog lever hun
sammen med ham; hun elsker Tande og staar i kjærlighedsforhold
til ham, og dog vedbliver hun at være kaptein Bangs hustru; hun
har ingen fast grund at staa paa; hun glider og synker som en
viljeløs ting, og trods al hendes overlegenhed falder der et skjær af
komik over hende, da hun ruller bort i sin store reisevogn, omslynget
af sin fede kapteins arme. Frå et tredie synspunkt belyses
Spørgsmaalet gjennem Rønnaug. Hun begynder i landeveisgrøften; men
lykken, kjærligheden, alt det, der er friskt og sundt og djærvt i
hendes natur, hæver hende, og trods sin alt andet end pletfr
fortid staar hun som en tiltalende figur i billedet, da hun vender
tilbage fra Amerika som den rige Mr. Charles Randons hustru og
lille Harrys moder. Figuren er skildret med BjøRNsoN’sk kraft og
lune, og den staar uden noget sidestykke i vor literatur.
Bag denne nye opfatning af kvindens stilling i ægteskabet ligger
der en ny opfatning af det, som man engang kaldte «kaldet»,
«bestemmelsen». Frå alle kanter faar Magnhild høre, at hun har
et «kald», en «bestemmelse» i verden, fordi hun paa en saa
vidunderlig maade blev reddet fra skredet. Hun plages af al denne snak
om et kald, og hun aner slet ikke, hvad det er for et kald, der er
hendes; først da hun forlader hjemstedet, lærer hun, at hun ikke
har levet forgjæves; hun har ikke løst én opgave, men flere; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
