Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 73$
Repræsentanterne for de magter, stykket drager tilfelts mod, er
paa ingen maade malt med skrigende farver. Hovedrepræsentanten,
biskopen, er helt igjennem en hædersmand, og hans sneversynthed
er langt fra større, snarere mindre, end den almindeligvis er i
virkeligheden. Han er ingenlunde blind af fanatisme; fordommen
har bare gjort ham mindre klartseende, og han er intelligent nok til
at indse sin feiltagelse og ærlig nok til at tilstaa den og angre den,
saasnart han lærer de mennesker, han paa forhaand har dømt,
nærmere at kjende. Han dømmer kun efter skallet, saalænge han
ikke kjender kjærnen — en skjødesynd, som de fleste mennesker
har, ikke mindst folk i hans stilling; men han har evne til at
frigjøre sig fra den, en evne, som meget faa har, og som hæver ham
op over det almindelige gjennemsnitsniveau.
Hvad selve kjærlighedshistorien i stykket angaar, da er det
ikke en tilfældighed, at SCRIBE’S «Bataille des dames» («Naar damer
fører krig») et sted nævnes. Der er en vis udvortes lighed, men
kun en udvortes. I begge tilfælde er en ung mand stillet mellem
to kvinder, der begge elsker ham, en ung og en ældre. Men dermed
ophører ogsaa al lighed. SCRIBE spinder sit stof sindrigt ud til en
indviklet sammenslynget intrigekomedie; BJØRNSON lægger sit rask
og ligefrem tilrette i nogle faa lyrisk bevægede scener. Der er
udmærkede materialier til en dramatisk knude; men netop som den
skulde strammes, hugges traadene over. Derfor virker sidste akt
noget pludselig og uforberedt. I det hele taget synes BJØRNSON at
have vanskeligt for at skrive slutningsakter, og i adskillige tilfælde
har han ikke været fornøiet med dem selv, men har senere foretaget
større eller mindre omarbeidelsen Saaledes har han baaret sig ad
med «Sigurds anden flugt», «Det ny system», «En hanske», «Geografi
og kjærlighed». I «Leonarda» vilde en omarbeidelse af sidste akt
ikke være tilstrækkelig. Der maatte vistnok skrives en hel ny akt
mellem tredie og fjerde. Tager rnan stykket som det er — og det
bør man jo gjøre — fremtræder det som en række kraftig og rask
udførte tableauer af stor scenisk virkning og af betagende lyrisk
Skjønhed. Noget skuespil efter den traditionelle opskrift er det ikke;
men ikke desto mindre har det vist, at det har evne til at fængsle
fra scenen, og det er dog til syvende og sidst hovedsagen. Naar
modstanderne i sin tid stemplede det hele som afjasket effektjageri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
