- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
742

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7A2 Femte tidsrum 1869—1890.

barn og sover, sover, sover. Så vågner han, spiser og begynner
på en frisk. Han er aldeles utenfor; for han er aldeles uskyldig.»
I almindelige omgivelser vilde en saadan personlighed ikke finde
plads; med fin og sikker følelse har derfor BJØRNSON stemt den ind
i de vilde og storslagne naturforhold oppe i det nordligste Norge.
«Naturen her er jo selv utover alle rimelige grænser. Vi har nat
næsten hele vinteren. Vi har dag næsten hele sommeren — og da
solen over horisonten både nat og dag. Du har set den om natten?
Vet du, at bak hav-dunsterne synes den tre, somme tider fire ganger
saa stor som ellers? Og farve-virkningerne af den over himmel,
håv og bærg? Frå stærkeste rød-glød til fineste, sorteste gul-hvitt.

— Og farverne i nordlyset over vinterhimmelen! Skønt de er mere
dæmpede, så er der igen en så vill tegning i dem og en uro, et
uendeligt skifte! Og så de andre natur-vidundre l Fugle-flokker på
millioner; «fiskestimer som fra Paris til Strassburg», som en man
harskrevet. Du ser disse fjæll, som gar like bent op af havet? De
ligner ikke andre fjæll. Og hele Atlanterhavet bryster sig på dem.

— Folkenes forestillinger er naturligvis derefter. De er grænseløse.
Deres sagn, deres æventyr er som at staple det ene land op på det
andre land og så begynne at trille is-fjællene fra nordpolen på dem.»
I slige forhold passer en skikkelse som Adolf Sang ind; han er i
slægt med denne natur; man mærker det allerede paa den skildring,
han giver af den solblanke vaarmorgen efter langvarigt regnveir,
som han giver i det første øieblik, han viser sig paa scenen: «Nu
har vi skælt og smælt paa dette vedholdende, forfærdelige regn og
frygtet for fjæll-ras og skred — og alskens ulykker . . . Og så
har regnet bare gjort et stor-værk af velsignelse! Da jeg endelig
idag så sol og gik ut ... å, for en flora, jeg møtte! Jeg har
aldrig set make til iår! Jeg kom op i en rigdom af duft og farve,
du, , . . ja, jeg kom med en gang i slik stemning, at sandelig
syntes jeg ikke, det var skam at gå og træde ner det græs, som
stod og gav en så rnegen glæde. Og så gik jeg til side og fant
mig en sti, og derfra gik jeg og så ner i de våte øjnene. Slik
trængsel der var blant dem, du! Slik selvopholdelses-drift i
trængselen! Slik attrå! De minste forsøkte at strække hals mot solen,
de også. Så åpne, så forslukne! Sandelig var ikke somme så
tidlig på færde, at jeg tror, de skælmer sender støv på frieri, før

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free