Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J A A Femte tidsrum 1869—1890.
gang er bleven omskabt til den mest gribende dramatiske
virkning. —
— Skjønt jeg derved gjør et brud paa den kronologiske
rækkefølge, maa jeg her omtale det sidste dramatiske arbeide,
BJØRNSON til dato har frembragt: treakts-lystspillet «Geografi og
kjærlighed». Det blev udgivet i 1885 og samtidig opført paa de
nordiske hovedscener. I Kristiania gjorde det megen lykke; ogsaa
i Kjøbenhavn slog det godt an, tiltrods for at forfatterens
modstandere ved den første opførelse gjorde et spagfærdigt tilløb til at
faa en pibekonsert i stand.
«Geografi og kjærlighed» er et temmelig viltert lystspil, der
bevæger sig tæt ind mod farcens grænser. Alligevel er det baaret
af en dyb og ægte bjørnsonsk grundtanke, der hævder det en
fuldstændig jævnbyrdig stilling mellem BJØRNSON’S øvrige værker.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON har engang karakteriseret sig selv som
«hjemmets digter», og man kommer uvilkaarlig til at huske paa
denne selvkarakteristik, naar man ser eller læser «Geografi og
kjærlighed», Hjemmet med dets lune, stilfærdige poesi, med dets
inderlighed og fortrolighed, bygget paa gjensidig kjærlighed og agtelse,
med dets fine hensyntagen og med dets bornerthed optager en
overordentlig stor plads i hans digtning.
Hvorledes den unge pige udrives af barndomshjemmet og
bliver centrum i et nyt hjem («De nygifte»), hvorledes en usund
virksomhed kan undergrave familjelivets fred og lykke («En fallit»),
hvorledes løgn kan virke opløsende paa et hjem («Det ny system»)
— slige emner har BJØRNSON behandlet med forkjærlighed. Det
værste, han fra sit standpunkt kan lade redaktøren sige om sig selv,
er; «Jeg skal intetsteds, det vil sige hjem,» og den mildeste dom,
han kan fælde over professor Thurmann i «Geografi og kjærlighed»,
fordi han gjør nar af ægteskabet og familjelivet og «kvindfolka»,
det er den, at han er en kyniker. Mindre kan ikke gjøre det; thi
hjemmet er helligt, og det er en profanation at spotte det.
Ligesaa konsekvent som IBSEN er i at hæve personligheden,
den enkelte, til skyerne, ligesaa konsekvent er BjøRNSon i at
forherlige hjemmet og familjen. Han nærer den mest urokkelige tro paa
familjelivets betydning, og han har bekjendt denne sin tro atter og
atter. Det er denne bekjendelse, han har gjentaget i sit farceagtige
«Geografi
og
kjærlighed».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
