Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752 Femte tidsrum 1869—1890,
piger, kan begejstres.–––-Ikke alle barn trænger samme fortro«
lighed, opsigt, behandling; enkelte trænger aldeles ingen. Men at
de fleste trænger, — jeg spør trøstig denne forsamlings egen
erfaring. De har alle engang været unge og har havt kammerater.»
De sidste tre femteparter af romanen har til opgave at belyse
den side af opdragelsen, som Rendalen har fremhævet i sin tale;
det er ikke længer opdragelsens forhold til arveligheden, det
gjælder; det er dens forhold til den sort uvidenhed, som gaar under det
smukke navn blufærdighed. Standpunktet er, at denne blufærdighed
er falsk og skadelig, at den i overgangsalderen gjør de unge svage
og usikre, saa de let bukker under for fristelser, som ,de vilde have
staaet imod, hvis de havde havt kundskab. Tora Holms historie
er det illustrerende eksempel, som BJØRNSON fremstiller. Uden
klarhed over sig selv, uden nogen forstaaelse af, hvad det er, som
begynder at røre sig i hendes indre, bliver den unge pige et let bytte
for den rutinerede libertiner, marineløitnant Fiirsts energiske
efterstræbelser, og først da det er forsent, kommer forstaaelsen og
kundskaben gjennem miss Halls foredrag. Hendes sørgelige historie
optager de sidste halvandet hundrede sider af bogen.
Der er ble ven sagt, om • «Det flager i byen og paa havnen»,
at den lugter altfor meget af pædagogik. I et brev til sin ven dr.
EDVARD BRANDES udtalte i sin tid J, P. JACOBSEN følgende om den:
«Hvor jeg er ked af de Problemer under Debat, som f. Eks.
Det flager, saadant noget Vaas at ville låve en Roman paa
Spørgsmaalet om en udvidet Undervisning i Fysiologi i
Pigeskolerne l men det er jo da ogsaa bare Overtro, at Bogen handler
derom; kun er det en meget udbredt Overtro, Forfatter, Anmælder
og Publikum er enige om at dele. Det er næsten utroligt, hvor
lidt det er gaaet over i Romanens Blod. Tag og sæt i Stedet, at
de i Fru Rendalens Skole lærer Maalstræv i Stedet for Norsk, eller
Verdenshistorie set fra et venstre Synspunkt, eller enhver anden
Ting, som Folk i Almindelighed ikke kan lide, og se, om det vilde
gøre den aller mindste Forandring i de Agerendes Psykologi. End
ikke den rent udvortes Handling i Bogen behøvede at forandres med
en Tøddel, og saa den Arvelighed! hvor den er dumt benyttet og
ikke benyttet» (Breve fra J. P. JACOBSEN, meddelte af EDVARD
BRANDES, «Tilskueren», 1886, side 852).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
