Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
øvrigt saa bedaarende yndige skildring af Ragnis vandring i skoven.
Skildringen vilde have været en juvel af allerædleste art, hvis den
ikke var plettet af en hel del latinske plantenavne, en feil, der er
saa meget besynderligere hos BJØRNSON, som han et par aar i
forveien havde paatalt den hos en anden forfatter. Man maa vistnok
være ganske dreven i botanik for at faa den fulde nydelse af denne
skildring — men gaar man saa til en botaniker og spørger om hans
indtryk, saa ryster han paa hovedet og siger, at han slet ikke har
faaet noget indtryk; dertil er han bleven altfor meget forstyrret af
de botaniske feiltagelser, der udmærker skildringen. Gudbevares,
siger han, de latinske navne er rigtige, forsaavidt som vor flora eier
planter af det navn, og de norske navne, der staar ved siden af, er
ogsaa rigtige; men undertiden hænder det, at BJØRNSON forbinder et
latinsk og et norsk plantenavn, der intet har med hinanden at gjøre.
Det latinske navn er navnet paa en plante, det norske navnet paa
en anden. Saaledes paastod i alle fald en bekjendt norsk botaniker
under en samtale, jeg havde med ham om dette parti af BJØRNSON’S
roman.
Men disse og et par andre smaapletter i «På guds veje» har
dog lidet eller intet at sige; de spiller en forsvindende rolle i det
udmærkede totalindtryk, bogen gjør. Ideen er her ikke saa speciel
som i flere andre af BJØRNSON’S arbeider. Det er en idé, som har
almen gyldighed og taler til det rent menneskelige i os. Som i
«Leonarda» er det Ufordrageligheden, det dreier sig om,
Ufordrageligheden i dens forskjellige mest fremtrædende skikkelser.
Først og fremst Ufordrageligheden, naar det gjælder andres
overbevisning, saafremt den er forskjellig eller modsat ens egen.
Her kommer dømmesygen og forfølgelseslysten saa let i bevægelse,
især hos folk, der har flertallet paa sin side. I regelen indbilder de
sig, at det er «retfærdighedens» erinder, de gaar, og saa er det bare
intolerancens og fanatismens.
Dernæst Ufordrageligheden, naar det gjælder andres privatliv.
Intetsteds har dømmesygen og forfølgelseslysten saa frit spillerum
som her, og intetsteds har de et lavere udspring. Det er paa
bagtalelsernes, sladdersøstrenes, byrygternes og de anonyme breves
territorium, man befinder sig. Og hvad bagtalelsen har begyndt,
det fortsætter snerperiet og bornertheden. Man nyder sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
