Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
756 Femte tidsrum 1869—1890.
udadlelighed ved overlegent at betvivle andres; man fryder sig over
sin egen moralske ophøiethed ved at «boycotte» dem, som sladderen
har sat sit stempel paa. Det hele udføres med den største lethed
og præcision; det gaar som en dans, og der er ingen forhindringer,
der hæmmer farten, al den stund man jo i regelen slet ikke kjender
nærmere til de mennesker og de forhold, man rask væk dømmer
og forfølger. I BJØRNSON’S roman dør den kvindelige hovedperson af
det; hun var for fin, for tendre til at kunne taale al denne kolde raahed.
Ragni Kallem er en af de fineste kvindeskikkelser i norsk
digtning; hun er tegnet saa ømt og saa nænsomt, at hvert eneste træk
i billedet giver Sympathi. Vistnok er hendes ubehjælpelighed og
rædhed fra først af lidt for stor, specielt i scenen paa det glatte
føre, hvor hun bærer sig ad, som om det at «skride» var omtrent
ensbetydende med at begaa selvmord; men selv i
ubehjælpelig-heden er der en frisk, fin barneynde, der erobrer og vækker
medlidenhed. Uden denne ubehjælpelighed vilde hun ikke have ladet
sig binde til den ødelagte kjødmasse, som hun er gift med, og
uden denne samme barnlige ubehjælpelighed vilde hun heller ikke
have ladet Kallem tage styret over sig saa helt, som han gjør,
idet han river hende ud af det usle ægteskab, sender hende til
Amerika for hendes udviklings skyld og gjør hende til sin hustru,
saasnart den nødvendige ventetid er omme. Som et lykkeligt par
vender de tilbage til Norge og slaar sig ned i den lille oplandsby,
hvis sygehus Kallem har kjøbt. Men neppe har de sat foden
indenfor byens grænser, før Ufordrageligheden og raaheden begynder at
undergrave deres tilværelse. Kailems egen svoger og
barndoms-kammerat, præsten Tuft, ja selv hans egen søster, gaar i spidsen
for den moralske nedrakning og den sociale forfølgelse. Den
stakkels lille Ragni, der elsker Kallem over alt paa jorden, kan ikke
gjøre et skridt, uden at det bliver udlagt som utroskab og
letsindighed. Man kan jo ikke vente andet af en fraskilt hustru, der har
giftet sig paany med en af sin første mands logerende. Som en til
døde jaget liden fugl tyr Ragni ind i sit rede og udaander sin rene
sjæl uden nag mod dem, der har forbitret hende livet, saa hun ikke
kan leve det længer. I en saa mild og kjærlig form har neppe
nogen anden forfatter advaret mod Ufordrageligheden og
dømme-sygen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
