Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762 Femte tidsrum 1869—1890.
Medens IBSEN omtrent udelukkende har optraadt som dramatisk
forfatter lige fra sin debut for fire og firti aar siden og til denne dag,
og medens JONAS LIE kun har bevæget sig med afgjort heid paa
fortællingens Omraade, har BJØRNSON dyrket alle digtekunstens
hovedarter, baade drama, fortælling og lyrik, og paa alle disse
forskjellige Omraader har han frembragt saa udmærkede ting, at det
er meget vanskeligt at afgjøre, hvor han har naaet høiest. Skal
man ikke desto mindre prøve at bestemme, hvor centrum i hans
omfattende begavelse egentlig ligger, saa tror jeg, man kommer til
det resultat, at det er at finde paa den fortællende digtnings Omraade.
Hans evne til at karakterisere personerne er større end hans evne
til at lade dem karakterisere sig selv gjennem sin tale. Det kommer
vistnok deraf, at hvad han ser, gjør et skarpere og ejendommeligere
indtryk paa hans fantasi end det, han hører. Farveindtryk og
lysindtryk spiller en større rolle i hans arbeider end i nogen
anden norsk forfatters, og han besidder en ualmindelig udpræget
evne til at finde malende ord for slige indtryk, ord, der paa samme
tid fængsler læserens opmærksomhed ved sin intense kraft og ved
sin friske oprindelighed. Saa fremtrædende er denne evne hos ham,
at han endog undertiden overfører et lydindtryk til et synsindtryk
for at gjøre det rigtig levende — saaledes naar han paa det før
omtalte sted i «Magnhild» sammenlignede Skarlis skotske vise med
«en tungsindt fugl», der fulgte slæden fra træ til træ paa
slædefarten gjennem skoven — eller som naar han i sit foredrag om det
sixtinske kapel sagde, at «bassen rullede sort henover». Ogsaa for
flere af hans personer — Magnhild f. eks. — gaar toner let over i
billeder. I slige som i mange andre ting kommer en forfatter
uvilkaarlig til at skabe de skikkelser, han digter, i sit eget billede.
Det kan ikke nægtes, at undertiden er BJØRNSON’S forsøg paa
at male med ord en smule kunstlede; der gjælder især om hans
tidligere arbeider, og han fik da ogsaa paapakning for det baade af
VINJE og andre kritikere. Han fik høre, at han gjorde forsøg paa
at naa stilistisk naivetet, og at disse forsøg ikke altid lykkedes,
først og fremst, fordi de ikke var originale; de røbede nemlig adskillig
Paavirkning af H. C. ANDERSEN. En brøkdel af sandhed var der i
det; men heller ikke mere, og selv de mest pedantiske blandt
BJØRNSONS kritikere har ikke kunnet undlade at beundre den male-
[-Slutnings-karakteri–]
{+Slutnings-
karakteri-+}
stik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
