Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie. 771
med at maape og glo og falde i Staver over alt, hvad han
saa». Og hans lærerinde lod ham «maape og glo», saa meget
han lystede; «en saadan imbefangen Troskyldighed gik det ikke
an at begegne hverken med Lug eller Bank eller Skammekrog».
— Men senere fik piben en anden lyd; fra abc-skolen kom han
over i «vekselskolen», et slags fællesskole for gutter og piger. Her
fik han en lærer, der forstod den kunst at sætte sig i respekt, og
da JONAS LIE viste sig uforbederlig, «var der jo bare Kroppen at
holde sig til». «Han skræmte sig ind i vort Blod, og min Følelse
var simpelthen Rædsel». Stort likere blev det ikke, da han kom ind
paa middelskolen. Her fik han den senere bekjendte Véstnæs-præst,
O. T. KROHG — «Morgenbladets» «L(ille) T(heodor)» — til lærer.
«Han var paa engang baade min Forfærdelse og min Fortryllelse.
Hvor han slog l — Og hvor han var morsom!–––-Ingen kastede
Snebold eller rendte paa Ski som han, ingen fortalte og gav os Greie paa
alt muligt og vidste at aftvinge den mindste Ting Interesse som han.
Og norsk Still — det var rene Fornøielsestimer.» Mindre fornøieligt
blev det, naar en uforberedt synder blev trakteret rundelig med ører
fiker eller spanskrør. «Spanskrør af L. T., det vilde sige gule og
blaa Render over Ryggen i otte Dage. Men dermed var då ogsaa
Affæren opgjort uden Nag fra nogen af Siderne.» Tilslut indsaa
forældrene, at det ikke gik paa denne maade; gutten var og blev
umulig paa skolebænken; der var ingen anden raad end at lade
ham slippe for videre plagerier og faa følge sin lyst til at gaa
til-sjøs. Men almindelig sjømand skulde han ikke blive; mindre end
marineofficer kunde ikke gjøre det. Tolv aar gammel blev han
derfor sendt til sjøkadetinstitutet i Fredriksværn, hvor han blev et aars
tid som aspirant, indtil han blev kasseret for nærsynthed. Ogsaa
her modtog han indtryk, som mange aar senere har givet stof til
digterisk bearbeidelse. Faderen var imidlertid bleven forflyttet til
Bergen som sorenskriver i Søndhordland. Han tog gutten hjem og
satte ham ind paa Bergens latinskole. Han stod tilbage for sine
klassekamerater i kundskaber og blev af de gløgge Bergens-gutter
opfattet som en underlig en, der ikke var slig som andre folk; det
hævede just ikke hans aktier; men saa var der to andre ting, som
gav ham anseelse: han var udmærket flink til at slaas, og saa
havde han seet mere end de bergenske hjemmefødninger og kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
