- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
772

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

772 Femte tidsrum 1869—1890.

fortælle om det, han havde seet og oplevet, med livlige farver. Det
gav popularitet, Skjøndt de mere skeptiske tilhørere følte sig
overbevist om, at han løi. Paa denne tid begyndte han ogsaa at skrive
digte — under Paavirkning af den æsthetiserende tendens, som
ud-straalede over klassen fra gamle LYDER SAGENS personlighed. Men
hans lyriske udgydelser vandt ikke tilstrækkelig Paaskjønnelse.
Klassens anerkjendte digter og æsthetiker var ikke ham, men LORENTZ
DIETRICHSON. En anden af hans skolekamerater, meteorologen
professor MOHN, har fortalt mig en liden skoleerindring, der paa den
pudsigste maade viser, hvor lidet selv en lærer forstod den unge
LIE’S væsen. Det var mathematiklæreren, den for sin hidsighed og
for sin mangel paa docentevne bekjendte overlærer L. En gang
prøvede læreren paa sin alt andet end greie maade at gjøre LIE
begribelig en eller anden geometrisk læresætning. LIE forstod ikke
et ord; tilslut blev læreren rasende, ruskede eleven i luggen og
udbrød: «Nei, der findes da slet ikke spor af imagination hos dig,
gut l» JONAS LIE uden spor af imagination! Værre falliterklæring
kunde vei neppe en pædagog give sig selv. — Det gik ikke bra
paa Bergens skole heller. Efter fire aars skolegang blev JONAS taget
ud af skolen i slutningen af 1850 og sendt ind til HELTBERG’S
studenterfabrik i Kristiania, forat han af den gamle bekjendte
mester kunde faa den sidste afhøvling i de klassiske studier. Saa
meget hang der igjen efter skolegangen, og saa meget liv og
anskuelighed var der over HELTBERG’S kundskabsmeddelelse, at han
efter et halvt aars forløb blev student med haud. Det var jo i en
forholdsvis rimelig alder; han havde nemlig endnu ikke fyldt sit attende aar.
Det beror paa en feiltagelse af ARNE GARBORG, naar han i sin
fortræffelige bog om JONAS LIE fortæller, at ikke blot BJØRNSON,
men ogsaa IBSEN hørte til hans skolekamerater hos HELTBERG.
IBSEN — saavelsom VINJE — havde forladt skolen et halvt aars tid,
før LIE kom ind paa den. Deres bekjendtskab har vistnok
udelukkende været et kafébekjendtskab, og det har været ganske flygtigt.
Allerede i LIE’s første russedage forlod nemlig IBSEN Kristiania for
at overtage sin post ved Bergens theater. Det har vei heller ikke
været meget rimeligt, at den betydelig ældre og langt mere modne
IBSEN har givet sig synderlig af med en uklar og umoden rus,
som LIE dengang var. En anden sag var det med BJØRNSON; han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free