Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie.
777
de politiske Synsmaader, der kom tilorde i dem. Han havde
allerede i 1860 deltaget med hæder i vor hjemlige statholderstrid og
her hævdet selvstændigheden som princip i vor nationale politik,
som han senere forfægtede nationalitetsprincipet i den europæiske.
Nærmere om disse artiklers indhold og form kan man læse i
syvende kapitel af ARNE GARBORG’S bog. Det giver en klar og
interessant oversigt. Og endelig havde han i 1866, netop som krisen
holdt paa at bryde løs oppe i «Glommendalen», udgivet sin første
digtsamling, et lidet uanseeligt bind paa 80 sider.
Bogen vakte ikke videre
opmærksomhed, og den røbede da
heller ikke paa noget punkt, at
det var et stort og eiendommeligt
digtertalent, som havde frembragt
den. Trods sine 34 aar havde
JONAS LIE endnu ikke fundet sig
selv. I den fortale, der aabner
samlingen, stempler han sit
forhold til literaturen som «de snare
Gjæsterollers», og følgen heraf
var den, at hans «poetiske
Production oftere har været betinget
af en udvortes Foranledning.»
Der er bryllupssange,
nytaars-digte, syttendemaisange,
sørgedigte og lignende. Enkelte af
dem er vakre — saaledes f. eks. sørgedigtet over A. B. STABELL
der begynder med følgende vers:
Ungdomsportræt af Jonas Lie.
«Digte»
«Der tyndes snart for Kjæmpetræ’r
I gamle Norges Masteskog,
Nys Dødens Øx, som hugger der,
Et fagert Malmtræ tog.
Men efter Træets store Rod
Staar Pladsen øde nu og bar —,
Et Hjem, som læn’t til Stammen stod,
Dét sørger for sin Fa’r.>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
