Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie. 783
jeg ikke fra nogen anden bog; saa dæmpet og diskret er den, saa
øm og saa mættet med tilbagetrængt medfølelse, at man næsten
skulde tro, det var en let blød kvindehaand og ikke en tung
mands-næve, der havde ført pennen.
Og hvor prægtig staar saa ikke Susanne i al sin friske kraft
som modsætning til sin stakkes, syge ven! Det er en ny skikkelse
i vor literatur, en skikkelse, som JONAS LIE senere har varieret paa
mangfoldige maader.
I BJØRNSON’S og IBSEN’S tidligere digtning havde det gamle
ideal af kvindelighed hersket; kvinden var den svage, den bløde,
den ømme, den, som «kunde bare græde» og elske og ofre alt for
den elskede i ubegrænset beundring for hans styrke, hans storhed,
hans geni, hans ubetingede overlegenhed. Synnøve Solbakken, den
lille blaa blomst med taaredug i Øiet, Audhild, Sigurds tilbederske,
der takker for hver dag, hun faar slaa følge, og finder det saa
naturligt, at hun en skjøn dag bliver ladt alene tilbage, Margaretha i
«Kongsemnerne» med sin ubegrænsede kjærlighed og sin ubetingede
hengivenhed ligeoverfor sin store Haakon, Agnes i «Brand» og
Solveig i «Per Gynt», ja om det saa var Svanhild i «Kjærlighedens
komedie» — allesammen bøiede de sig for manden i villig
anerkjendelse af, at han var den overlegne, den, som der maatte sees op
til. Svanhild, der fra først af ser saa langt klarere og sundere end
Falk, maa dog tilslut «med stille, kjærlig forundring» udbryde:
«Hvad kraft er dog i dig, du stærke træ,
som står i vindfaldsskogen rank og frodig,
som står alene, og som dog har læ
for mig —?»
Læ trængte de allesammen, disse kvinder, noget at støtte sig
til, noget at klynge sig til. Og naar disse forfattere en sjelden
gang skildrede kraftige, viljestærke kvinder, faldt der øieblikkelig
et skjær af dæmonisk vildskab over fremstillingen. Husk blot paa
Furia i «Catilina», Hjørdis, Halte-Hulda, Frakark.
Men JONAS LIE kjender en anden kvinde, en kvinde, som er
manden overlegen i viljestyrke, i handlekraft, uden derfor at være
hverken ukvindelig eller vild. Hun klynger sig ikke til manden; men hun
støtter ham; hun følger ham ikke, men hun leder ham; det er hende, som
har initiativet, fordi hun er den stærkeste. Hun er den kjække,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
