- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
784

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

784 Femte tidsrum 1869—1890.

den djærve, den friske; han den svage, den forsagte, den syge.
Naar man har læst bogen tilende, staar hendes skikkelse for en i
straalende Skjønhed og sundhed, og man er halvveis betagen af
den forelskelse, som fylder David Holst, idet han dvæler ved hendes
billede. Susanne i «Den Fremsynte» er en af de smukkeste unge
piger i vor literatur, netop fordi hun er saa sund, saa ukunstlet og
saa kraftig.

Efter LIE’S mening er det hende, som redder David Holst fra
at blive et offer for de arvede dispositioner i sindet; i ethvert fald er
det hende, som gjør, at vi faar en kjærlighedshistorie istedetfor en
sygehistorie, et i al sin enkelhed gribende billede af unge hjerters
elskov. Denne kjærlighed er den ungdommeligste i vor literatur;
den begynder paa skolebænken og faar en bråt afslutning, da de
elskende er i nittensaarsalderen. Det er vor literaturs «Romeo og
Julie», med den forskjel, at renaissancens glød er dæmpet, og at
der har lagt sig en fin dis af nordlandsk sommertaage, et let stænk
af en nordisk vaarnats bævende tungsind over det hele. Den, som
læser denne simple og rørende historie, uden at faa en fugtig glans
i øinene, han har aldrig følt, hvad ungdom og kjærlighed er.
«Den i al Ubetydelighed sværmerisk deilige Kjærlighedshistorie
overgaaes ikke af noget i vor Litteratur, forsaavidt angaar inderlig
Livsens Varme og Kraft,» siger GARBORG. «Jeg ved ingen, der
saaledes som LIE faar frem netop det unge i Følelsen —: den indtil
Taarer inderlige Hengivelsestrang, der, samtidig kjæmpende med en
vis nyfødt, mimoseagtigt sensibel Selvfølelse, giver disse første
Forelskelser deres ubeskrivelige Charme, deres rørende Ynde, hævet
og forhøiet ved en ganske let Nuance i det naiv komiske. Man
maatte være betydelig gammel, om man ikke skulde kunne læse
sig ung igjen, illuderes helt ind i Situationen med dens megen
bævende Bekymring og sitrende hede Fryd.»

Den omstændighed, at «Den Fremsynte» er historien om en
barnefrisk kjærlighed og en syg elsker, har uvilkaarlig ført JONAS
LIE til at stille et problem i bogen. Fortellingen er ikke bleven
til for problemets skyld — saaledes som med adskillig anden
pro-blemdigtning —, men problemet melder sig uvilkaarlig, som det
vilde melde sig i det virkelige liv under lignende omstændigheder.
Og problemet er et problem, som virkeligheden allerede dengang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free