Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie.
787
i en saa tilspidset form, er der dog uden tvivl noget berettiget i
det. JONAS LIE havde digtet «Den Fremsynte» paa stemninger og
erindringer fra barneaarene. Nu havde han gjort «studier» baade
af handelsforhold og fiskerforhold og finneforhold — og studierne
skulde benyttes. «Tremasteren «Fremtiden»» blev et slags geografisk,
ethnografisk roman, hvor det geografiske og ethnografiske lægger
det stærkeste beslag paa interessen. Skildringerne aflivet nordpaa
er interessante og giver karakteristiske billeder; men menneskene,
som lever dette liv, kommer ligesom til at træde i baggrunden; der
bliver noget i mindre god forstand romanagtigt over fremstillingen,
og den vakre, men temmelig tyndt spundne og altfor lange traad,
der vikler sig om Martin Jonsens og Edels kjærlighed, er ikke stærk
nok til helt at bære interessen. Noget kraftig tag i læseren formaar
bogen ikke at gjøre, og den gjorde det heller ikke, dengang den
fremkom, Skjøndt Nordlands-skildringernes nyhed selvfølgelig øvede
sin tiltrækning. Det gik her JONAS LIE, som det ofte gaar
forfattere, der debuterer med en eiendommelig og livskraftig bog: den
anden bog bliver bare som et slags mat efterklang af den første.
Ganske anderledes interessant og betydelig var «Fortællinger
og Skildringer fra Norge». Her var ikke JONAS LIE’længer udeluk-1
kende Nordlands digter; han var allerede bl e ven kystens i det hele
taget, og de bedste skildringer i samlingen var fra vestkysten, fra
Bergens stift. «Søndmørsottringen» er karakteristisk i saa henseende.
«Der levede paa Søndmøre,» siger GARBORG, «et Folkesagn om
store Fiskebanker, der skulde ligge langt ude i Havet. Fædrene
havde kjendt dem og fisket der; men efter Sortedødens Tid var de
blevne glemte. Folk troede ikke længer paa Sagnet; «Havbroen»
var blevet til gammel Overtro. Men omkring 1870 blev Havbroen
gjenfunden. — Det var noget for LIE. Et Eventyrland ude i
Hav-taagen, mistet og forsvundet i Nedfaldstider, levende videre i Drøm
og Sagn, til det af en ny og større Tid gjenopclagedes, — noget
mere lokkende kunde ikke tænkes. Saa meget mere som Havbroens
Historie til syvende og sidst egentlig var Norges. . . . Folket i Drøm
____o9i.5^_a_:ta^r:tJ^kiktø
hele Miveji.JiJ, j^n Jilistarjp ~ara GenifJ-s „Kamn____________
midt i en forstaaelsesløs Verden, I Per Skodje feirer LIE for
første Gang sin kjæreste Helt: Opfinderen, det praktiske Geni, der
[-«Fortællinger-]
{+«Fortæl-
linger+} og
Skildringer
fra Norge».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
