Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792 Femte tidsrum 1869—1890.
ser med «bitter Bedrøvelse», hvor sørgelig skakkjørt han er ble ven;
hun repræsenterer det hjemlige standpunkt, det gode gamle
prøvede, som alle de nymodens indfald ikke kan rokke. Hun er
hovedpersonen i den hjemlige leir, korrekt, dyb og nobel i enhver
henseende. Men der er ogsaa en anden leir, et slags udenlandsk
Kristiania-koloni, hvori den glimrende, men lavttænkende Annie
Wilkens fører scepteret. Mellem disse to leire lader JONAS LIE sin
helt vakle efter hjemkomsten, indtil han endelig efter en række
oplevelser faar øie paa, at det udenlandske selskab kun har ført ham
paa afveie, medens han skylder det hjemlige alt det bedste, han
eier og har haab om at komme til at eie. Særdeles upartisk har
JONAS LIE ikke været, naar det gjaldt at skifte sol og vind mellem
de to leire. Paa den ene side letsindighed, nederdrægtighed,
^bla-serthed og utøilede lidenskaber. Paa den anden side kjærlighed,
taal-modighed, offervillighed og stræbsomhed — kort alt det, som godt er.
Det var netop paa dette tidspunkt, da striden om det patenteret
hjemlige og alt det nye, uprøvede europæiske stod paa sit skarpeste.
HENRIK IBSEN havde givet sin opfatning i «Samfundets støtter». Nu
kom JONAS LIE som talsmand for det stik modsatte standpunkt.
Bogen vakte forøvrigt ikke synderlig opmærksomhed, der reiste sig
ingen diskussjon om den, Skjøndt den blev temmelig skarpt angrebet
fra enkelt hold. Den hører som de øvrige JONAS Lra’ske
frembringelser fra disse aar til de døde punkter i hans forfatter virksomhed,
og medens de fleste af JONAS LIE’S øvrige bøger har oplevet oplag
efter oplag, har «Thomas Ross» som sin forgjængerske «Faustina
Strozzi» og sin efterfølger «Adam Schrader» maattet nøie sig med
at komme ud i ét oplag.
«Adam Schrader» var forresten en meget bedre bog end «Thomas
’ Ross». Den vilde ikke saa meget, og derfor opnaaede den mere.
Adam Schrader var ikke som Thomas Ross en syndebuk for det
Europa, som holdt paa at komme; han var en god Kristianiatype,
en repræsentant for «det Kristiania, som gaar», en lidt indtørket
kombination af departementsmand og gammel ungkarl, der imidlertid
ikke har faaet tid til at tørke saa længe, at hans oprindelige sunde
følelse er bleven tilintetgjort. Ogsaa han er stillet mellem to kvinder
ved det badested, han besøger, en elegant og overfladisk dame, der
harmonerer udmærket med den skal, han har erhvervet sig, og en
«Adam
Schrader».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
