- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
810

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8lO Femte tidsrum 1869—1890.

er ikke fri for at være lidt af, hvad man paa godt østlandsk kalder
«en jaale» baade i sit forhold til sin mand og til sine børn; men
en del af skylden for dette er igjen hans; thi hvorfor har han ikke
givet hende anledning til at vokse ved hjælp af hans fortrolighed?
Hendes liv er bleven let og tomt, fordi han har holdt hende
udenfor det alvor, som giver indhold.

Efter «Et Samliv» fulgte «Maisa Jons» (1888) og «Onde Magter»
(1890), begge omfangsrige fortællinger, der indtager en smuk plads
i den lange række af JONAS Lis’ske frembringelser, om end ingen af
dem hører til hans ypperste eller mest karakteristiske. «Maisa
Jons» skal være bygget over barndomserindringer. Dens heltinde
og titelfigur er en sypige, en ganske jævn sypige, der tilbringer sit
liv med at sidde ude og sy hos pene familjer. Et saadant
stilfærdigt, beskedent væsen lægger de fleste af os ikke mærke til i
virkeligheden; men JONAS LIE har lagt mærke til hende og omsluttet
hende med saa varm interesse, at han har skrevet en hel bog om
hende. JONAS LIE udmærker sig ved en urokkelig «Urtro paa Livet
og Livets Styrke,» siger GARBORG, og det er denne tro, som har
gjort ham til Maisa Jons’ digter. «Maisa Jons har netop noget af
hin uslidelige, trevlede Livets Seighed, der hun sidder et helt Liv
og bare syr og syr, trods alt ikke givende sig op, krybende langs
Jorden som Eneren bare for at redde Existensen og Haabet. LIE
maatte skrive om det, vise frem, hvor megen Livsens Ægthed og
Værdi der kan ligge i noget saa fuldstændig overset, et Væsen,
som Hverdagen med sit Vrøvl og sin Tomhed bare bruger til at
træde paa og nedtræde. Og hans Maisas Historie — særlig den
første Dei, til det Punkt, da hun maa opgive sin lille Kjærlighed
til Studenten — blev beundringsværdig ved fin Iagttagelse og
virkningsfuld Fremstilling af det smaa.» —

Medens JONAS LIE i sommeren 1887 sad nede i Paris og
arbei-dede af alle livsens kræfter paa «Et Samliv», havde den danske
forlægger af «Juleroser» undfanget den ide, at hans blad skulde bringe
en række nordiske sagnfigurer fremstillede i billeder og tekst af
nordiske forfattere og kunstnere. Som bladets norske redaktør var
jeg med paa at gjennemføre planen, og et af de første skridt, jeg
gjorde i den anledning, var at skrive til JONAS LIE og bede ham
fortælle «Julerosers» læsere noget om «Draugen». Det var en dristig

«Maj så
Jons».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free