Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82O Femte tidsrum 1869—1890. /
skeste kræfter i den norske literatur. I et brev, jeg engang modtog
fra ham, skrev han de ord, at enhver ny bog fra hans side var et
forsøg paa at spænde nogle tommer høiere, end han tidligere havde
formaaet. Overskuer man hans udvikling, vil man se, at disse
forsøg næsten bestandig har lykkedes. Og den dag i dag staar han
som det modtagelige, det udviklingsdygtige, det forvandlingsrige
digtergemyt, som den, i hvem tidens puls endnu banker. Dette
blev ham sagt i mange former og variationer under hans korte
ophold hjemme. Og det var ikke almindelig fest- eller
jubilæums-smiger. Det var baade ment og sandt. —
— Da JONAS LIE atter forlod Kristiania, var han vistnok træt
af hyldest og festligheder; men han naaede dog ikke længere end
til Kjøbenhavn,, før der fulgte et efterspil af nye Ovationer.
Ogsaa danskerne vilde være med at hylde den forfatter, som for tiden
var den mest læste i Danmark, landets egne forfattere ikke
und-tagne, blev der sagt dernede. — Ved nytaarstid var han og hans
familje endelig kommen hjem i fred og ro til sin gamle bekjendte
bolig i Paris.
— En bog af JONAS LIE maa endnu nævnes. Det er hans nye
samling «Digte», der udkom i 1889. Den indeholder et udvalg af
de lyriske frembringelser, der har flydt fra hans pen i en
menneskealder. Det ældste digt i samlingen er fra hans to og tyvende aar;
de sidste fra hans fire og femtiende. I sit «Forfatter-Lexikon»
anfører HALVORSEN denne bog ikke paa dens kronologiske plads, men
umiddelbart efter og i forbindelse med den samling digte, hvormed
JONAS LIE i 1866 debuterede som bogudgivende medlem af
samfundet, Paa den uindviede kan det let gjøre et misvisende indtryk,
som om LIE’S «Digte» (1889) forholdt sig til digtsamlingen fra 1866
paa samme maade, som de nye og forøgede. udgaver af HENRIK
IBSEN’S «Digte» eller BJØRNSONS «Digte og sange» forholder sig til
de oprindelige udgaver. Forholdet er imidlertid et andet; det er
ikke et suppleret optryk af første samling; det er saagodtsom helt
og holdent en ny. Af samlingens henved hundrede digte er der
ikke mere end syv, som er kjendt fra første samling, og selv flere
«Digte».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
