Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
842 Femte tidsrum 1869—1890.
i det moderne samfund, modsætningen mellem arbeidsherrer og
arbeidere, modsætningen mellem de lykkelige, som laa i sine bløde
senge den nat saa lang, og dem, som aldrig havde hvilet paa andet
end halm og stråa, modsætningen mellem dem, som havde smag
for østers og champagne og tilfredsstillede denne smukke smag, og
dem, som i hele sit liv ikke oplevede en anelse om, hvad østers og
champagne var, modsætningen mellem dem, som levede paa
solsiden, og dem, som var dømt til at leve paa skyggesiden,
modsætningen mellem det, som var fint og dog kunde være simpelt, og
det, som var simpelt og dog kunde være fint, modsætningen mellem
smaa kaar og gode kaar, mellem armod og velstand, modsætningen
mellem dem, som danser paa gulvet, og dem, som bevirker, at
dette selvsamme gulv «dirrer af millioners had», modsætningen
mellem dem, som bliver begravet under salmesang og klokkeklang, og
dem, der bliver puttet i jorden som et «fattiglig», omtrent som man
putter en hensovet kat i jorden, bare med den forskjel, at præsten
i sit første tilfælde siger nogle pene ord ved graven. Og om disse
modsætninger dreiede ALEXANDER KIELLAND’S første roman sig.
Sypigen, den stakkels, lille søde Mariane, blev den ene pol, hvorom
bogen dreiede sig; og «gamle konsulen» blev den anden pol. Det
var ikke elektriske poler, som det siden blev i KIELLAND’S
fortellinger. De stødte ikke fra hinanden, de tilhørte bare hver sin del
af verden. Den eneste dag, da de mødte hinanden ligesom rent
tilfældigvis, det var den dag, da begge blev begravet, og derfor
blev ogsaa dette kapitel bogens glanskapitel, det, som gjorde det
dybeste og bedste indtryk paa os, som dengang var unge. — De,
som nu — femten aar efter — er unge, de paastaar, at sligt som det,
vi oplevede dengang, ikke havde noget at betyde. Det var bare
typer, ikke mennesker, KIELLAND førte frem for publikum; kan
hænde de har ret i enkelte — senere — tilfælde; men naar det
gjælder Mariane og gamle konsulen og Onkel Richard og skipper
Worse o. s. v., o. s. v., da skal det siges, at de har uret. Blandt
hele den mangfoldigheds mangfoldighed af forfattere, som har dukket
op siden den tid, findes der til dato ikke en eneste, som har virket
slig paa sin samtid, som ALEXANDER KIELLAND virkede, dengang
han gav ud «Garmann & Worse». Det var et gjennembrud, som
skede med «Garmann & Worse*, et kraftigt udbrud af en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
