Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
856 Femte tidsrum 1869—1890.
Aaret efter blev bevilgningen til ALEXANDER KIELLAND ikke
fornyet, og følgen deraf var, at BJØRNSTJERNE BJØRNSON frasagde
sig sin digtergage, hvad han tidligere havde truet med at gjøre,
saafremt KIELLAND ikke ogsaa fik. Dermed var «Kiellandssagen»
foreløbig bragt ud af verden. En endelig løsning af situationen
lykkedes det som bekjendt først ministeriet STEEN at faa istand.
Det gjorde KIELLAND til borgermester i Stavanger, og den herved
forsonede BJØRNSON havde nu intet imod at faa sin digtergage
tilbage. Saaledes endte da tilsidst denne underlige politisk-literære
krig, der staar uden sidestykke i verdensliteraturens historie og kun
kan tænkes mulig i et land, hvor literaturen har spillet en saa
fremtrædende rolle som i Norge i den sidste menneskealder.
KIELLAND havde imidlertid ikke «ligget paa latsiden», medens
kampen varede. I november 1886 udgav han samtidig to nye
arbeider, en fortælling og et lystspil i tre akter.
Fortællingen «Sne» er fra polemikens side et af hans kraftigste
arbeider. Det er et indlæg i striden om de anskuelser, han hyldede,
et indlæg, der fører striden over paa modpartens eget gebet ved
at angribe disse anskuelsers mest fanatiske modstandere. Det er
atter en præst, som er hovedpersonen, en myndig og haard mand>
der bruger sin pen til i højrepartiets hovedorgan at forfølge
anderledestænkende med vild fanatisme. Med al respekt for de mange
udmærkede partier af fortællingen og med al reservation ligeoverfor
billedets forhold til virkeligheden — et forhold, som først en
fremtidig literaturhistoriker kan tage under behandling — forekommer
det mig dog, at det hele smager vei stærkt af et politisk indlæg.
Problemdigtningen var ifærd med at spinkles mere og mere ind til
«indlæg» i den staaende kamp. Den var paa vei til at blive et
slags skjønliterær journalistik, hvorpaa store kræfter blev spildte.
Af en ganske anderledes fredelig, men ogsaa mindre
opsigtvækkende karakter var lystspillet «Tre Par». «Tre Par» er
ALEXANDER KIELLAND’S indlæg i det dengang brændende
bohémespørgs-maal. Han havde skrevet til «Kristiania-bohémens» forfatter og
udbedt sig et eksemplar af hans bog; men da han havde faaet den og
læst den, sendte han en skrivelse, der temmelig utilsløret sagde, at
han ikke var enig, at han vilde forbeholde sig ret til at se paa
sagen paa en anden maade, at han i grunden angrede paa at have
«Sne».
«Tre Par».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
