Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86O Femte tidsrum 1869—1890.
Ragna Nyhus’s skikkelse, og det hed da ogsaa, at KIELLAND havde
«forraadt» den moderne kvinde. Mindre kunde ikke gjøre det. —
— En endnu mere bestemt adresse havde KIELLAND’S et par
maaneder (novbr. 1887) senere udgivne fortælling: «Sankt Hans Fest».
Den var nemlig hverken mere eller mindre end en tak for sidst til LARS
OFTEDAL, der havde været KIELLAND’S ivrigste modstander i
«Kiel-landssagens» dage.
Ved bogens fremkomst skrev jeg blandt andet følgende:
«Da Spørgsmaalet om digtergage til ALEXANDER KIELLAND første
gang kom til behandling i stortinget, var det et af hans egne
bysbørn, som nedlagde den kraftigste protest mod dens bevilgning.
Pastor LARS OFTEDAL, der lader til at være en mand, som forstaar,
hvad penge betyder her i verden, vilde ikke, at staten skulde yde
noget bidrag til en digter som KIELLAND. Man skal ikke tage
børnenes brød og give det til hundene.
Senere er som bekjendt det Kiellandsk-Oftedalske schisma bleven
større og større; det har fremkaldt en stor revne i det før saa
enige venstreparti, og de to navne er bleven som to fiendtlige
faner, under hvilke bitre modstandere flokkes til kamp mod
hinanden. Begge faner har faaet sine flænger i kampen. OFTEDAL
mistede sin plads paa stortinget ved sidste valg — for maaske
næste gang at vende saa meget frygteligere tilbage — og KIELLAND
fik ingen digtergage. Selv den «erstatning», han i to aar midlertidig
havde modtaget, blev jo paa sidste ting taget fra ham. Saaledes
er da for Øieblikket hr. OFTEDAL «skjønt overvunden en seirherre»,
og han er vist ikke den mand, som ikke forstaar at presse «seirens
sødme» ud til sidste draabe.
Men en liden smule malurt skal der nu altid følge med i denne
elendige verden. Det er den, ALEXANDER KIELLAND har brygget
ham i sin nye fortælling, og det er saamænd en saa kraftig dosis,
at den uden tvivl kommer til at rive den vestlandske præst slemt i
halsen.
«Sankt Hans Fest» er nemlig ikke nogen fortælling i dette
ords almindelige betydning; det er først og sidst en politisk
pamflet, saa blodig, at den staar uden sidestykke i vor literatur. Efter at
have vist synderen frem og præsenteret ham saa tydelig, at ingen
kan tage feil, lader den harmfulde forfatter en hel hagl af svidende
«Sankt
Hans
Fest».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
