Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862 Femte tidsrum 1869 — 1890.
unde sig en liden Fornøielse den ene Aften.» Festen, der skal
være en billig folkefest med dans og fyrværkeri, bliver et populært
samtaleemne i byen. Dens popularitet vokser i den grad, at
bankchef Christensen, der skal have «sin store, bløde Næse» op i alt
muligt, finder det hensigtmæssigt at trænge sig ind i festkomitéen,
idet han tager den nye popularitetslystne amtmand med paa
slæbe-taug.
Men netop som forberedelserne er bedst igang, kommer
præsten Morten Kruse, ogsaa kaldet Morten Bagstræver, hjem fra en
prækereise, og fra nu af er han centrum i fortællingen.
Han er bleven en ganske anden mand, siden han mistede sine
penge ved «Fortunas» og Carsten Løvdahls fallit. «Han var altid
vant til at tænke sin Fremtid under øgende Velstand — nu var
han bare henvist til sit Præstekald, som ikke bragte ham stort.»
«Helt fra den Tid, da han som en liden fed Dreng handlede i sin
Fars Krambod, havde han været den, som havde noget, og alle de
andre maatte pent komme til ham med deres Skillinger for at faa.
Nu var han med et Slag sat udenfor i den foragtede Skare, som
ingenting havde — hverken Hus eller Krambod eller fulde Skuffer
eller Bankbog.» — «Han følte, at han blev koldere og koldere,
eftersom det øgte i ham — Hadet mod alle,, som havde noget;
han følte, hvordan Kulden gik ind i hans Prækener, og han saa, at
Menigheden frøs af ham, og at Kirken blev tom.» Han følte
stundom en stærk lyst til at tage bladet fra munden og sige dem
besked, alle disse rige folk, alle disse fine folk, hvis liv laa over hans
eget; men han stansede allerede ved det første ord; thi det sprog,
han prækede i, var ikke hans eget, men de «fine Folks». Hjemme
hos hans forældre var der bleven talt, som der snakkes paa gader
og stræder. I skolen og ved universitetet havde han lagt sig til et
dannet sprog; men han følte sig ikke helt hjemme i det, og dette
bidrog ogsaa til at gjøre hans prækener kolde. Nei, skulde han
sige dem besked, maatte han tale sit eget sprog. Han øver sig
hjemme i sit kontor, og paa en bibellæsning anstiller han sin første
prøve med nogle fattighuskjærringer og tjenestepiger som tilhørere.
«De for op af Søvne den lille Forsamling; og de gamle Koner
begyndte at skjælve. Thi hans Stemme var bleven saa stærk; og
desuden var det deres eget Maal, han talte; det lød, som naar sinte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
