Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Kielland.
865
giver sig ikke, før han har fremkaldt et hysterisk graadanfald, der
knækker hendes sidste modstand. Saa kommanderer han hende i
bibellæsning næste morgen, og dermed er hun færdig. Hun er
ble ven et bytte for ham og hans «kaniner».
Og en efter en kommer de festlystne den samme vei, saasnart
det rygtes, at præsten Kruse ikke liker festen og ikke vil laane
borde og bænke til den. Bankchef Christensen er ræd for sin
indflydelse og specielt for sin stortingsfuldmagt ved næste valg. Han
bekvemnier sig til at søge præsten og indgaa et kompromis, der
nødsager ham til at desavouere festkomitéen. Amtmanden følger i
hælene paa bankchefen, ja selv kjøbmand Ellingsen, der har svunget
sig op fra gadegut til stor kolonialhandler, og som har glædet sig
til at skaffe gadegutterne en glad dag, bliver nødt til at trække sig
tilbage, forat ikke præsten skal røve hans kunder fra ham. De
mindre indflydelsesrige medlemmer i festkomitéen bliver ganske
simpelthen straffede; politibetjent Iversen mister en del af sine
indtægter, og hans døtre, der driver modehandel, en del af sine kunder;
hattemager Sørensen kastes som formand i arbeiderforeningen, og
bankkassereren og fuldmægtigen bliver opsagt fra sine poster. Men
Abraham Løvdahl maa skrive imod festen i bladet, og tilslut ved
madam Blomberg ingen anden redning end at lade præsten overtage
al den mad, hun har indkjøbt. Han kan bruge den til en
opbyggelig fest, han vil holde Sankthansdag til indtægt for sit
blindeinstitut. Saaledes er cla oprørsforsøget knækket, og Morten Kruse
staar stærkere end nogensinde, færdig til ved næste valg, sammen
med en af sine overkaniner, at indtage en plads i thinget. Thi
bankchefen skal kastes trods sine indrømmelser; det har allerede
paa forhaand været afgjort. —
— Som politisk pamflet er «St. Hans Fest* fortræffelig; den
er skreven med et bidende vid, der rammer sin gjenstand haardt
og sikkert. Der er noget saa overlegent i den maade, hvorpaa
slagene føres, at man kommer til at tænke paa papa VOLTAIRE’S
hudflettende Skrivemaade. Som fortælling kan man derimod ikke
give den en saa ubetinget anerkjendelse. Det er ikke ganske
berettiget at sætte et samtidigt menneske lyslevende ind i en
fortælling og give ham til pris for latteren. Det er i alle fald ikke nogen
rigtig nobel taktik; thi den angrebne staar værgeløs. LARS OFTEDAL
55 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>