Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1869—1890.
Hans forfattervirksomhed har i disse aar været indskrænket til
et minimum. Kim en eneste ny bog af nogen betydning har seet
lyset fra hans haand.
Det er fortellingen «Jakob», der udkom vaaren 1891. Det er
atter paa stavangersk grund, KIELLAND bevæger sig. Hvad han
skildrer, er en smaastadparvenus udvikling. Han følger ham, fra
han som bondegut kommer vandrende paa sin fod til byen for at
søge beskjæftigelse, til han staar der hyldet og frygtet som byens
mægtigste mand. Stavanger folk havde atter fuldt op at fortelle
om, hvilke modeller KIELLAND havde brugt. Og der er ikke tvivl
om, at han har havt virkelighedsindtryk at holde sig til. Naar
fortellingen ikke desto mindre i sin helhed gjør et saa lidet troværdigt
indtryk, er grunden vistnok den, at de virkelighedsindtryk, som her
er søgt sammensveitsede, oprindelig har været for uensartede. Det
er ikke den samme person, der møder os i fortællingens første og
sidste partier. En ung fyr med de forudsætninger, som vi lærer at
kjende i begyndelsen, kan umulig drive det saa langt, som Jakob
gjør i slutningen af fortællingen. Der skal mindst to, om ikke flere
generationers byliv til at skabe en slig figur som matadoren Jakob,
og det forundrede mig derfor ikke, da jeg engang hørte en
Stavangermand paastaa, at KIELLAND til sin «Jakob» har benyttet træk fra to
Stavanger-figurer, far og søn.
r Den sidste bog, KIELLAND har leveret, bærer clen meget
lovende titel «Mennesker og Dyr». Den er udelukkende en samling
af Smaastykker, korrespondancer og avisartikler. En særlig plads
blandt dem indtager de i sin tid til «Dagbladet» skrevne
«Jæder-breve», der udmærker sig ved sin fine naturfølelse, og ikke mindre
fremtrædende er de velkjendte epistler fra «lodsoldermand Laurits
Boldemann Seehus», vor gamle bekjendt fra «Skipper Worse» og
«Arbeidsfolk».
Sin bog om JONAS LIE har Arne Garborg kaldt «en
Udviklings Historie». Naar engang hans egen historie skal skrives, bliver
det ogsaa en udviklings historie, en udvikling ikke saa lang i tid,
men længere i afstanden mellem udgangspunktet og det foreløbige
yderpunkt. ARNE GARBORG begyndte længere borte fra det moderne
«Jakob».
«Mennesker
og Dyr».
Arne
Garborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
