Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1869 — 1890.
I «Fedraheimen» leverede GARBORG en mængde artikler om
alle de Spørgsmaal, som var oppe i tiden, og specielt vakte han
venstres opmærksomhed ved sine politiske artikler. Han viste sig
som en slagfærdig journalist, der gavnede sit parti som faa af sine
kolleger, og det var vistnok til belønning for disse hans politiske
menter, at hans partifæller i aaret 1879 skaffede ham en plads som
kopist i statsrevisjonen. Nogle aar senere blev han første suppleant
til statsrevisorstillingen, og da en af statsrevisorene kort efter døde,
rykkede han op til dennes eftermand, en stilling, som stortinget
gjenvalgte ham til i 1886. Han var altsaa nu en økonomisk uafhængig
mand, der ikke behøvede at skrive for at leve. I 1882 havde han
ansøgt stortinget om et reisestipendium af statskassen for sin literære
uddannelses skyld, og han havde ivrige forsvarere i stortinget,
men ogsaa ivrige modstandere. De sidste var de talrigste og drog
efter langvarige kampe af med seiren. Efter at være bleven
statsrevisor behøvede han ikke at søge om stipendium; han kunde
selv betale sin reise. I vaaren 1884 gjorde han en kort tur til Paris,
og fra høsten 1885 til vaaren 86 tilbragte han tiden i udlandet.
Først boede han længere tid i nærheden af Dresden, og derfra drog
han til Paris, hvor han tilbragte vinteren. Her kom han i
forbindelse med JONAS LIE, til hvis ivrigste beundrere han siden hører.
Det var imidlertid ikke bare hans journalistiske virksomhed,
der havde skaffet ham den fremskudte position, han allerede i
begyndelsen af ottiaarene indtog. Det var ogsaa hans digteriske
frembringelser. Allerede tidlig var han begyndt at optræde som
digter. Det første lille hefte, han udgav, var en samling polemiske
digte, der under titelen «Smaa-stubber af Alf Buestreng» fulgte med
som tillægshefte til «Lærerstandens Avis» (Tvedestrand 1873).
Senere havde han stadig syslet med poetiske arbeider dels i bunden,
dels i ubunden stil. «Fedraheimen»" bragte fra tid til anden baade
fortællinger og digte trå hans haand; et par af disse hans første
fortællinger fik siden plads i hans «Forteljingar og Sogur» (nemlig
«Av laak Æt» og «Seld til den Vonde»). Det er bondenoveller i
gjængs stil, bare mørkere, vildere, uhyggeligere end de BjøRNSON’ske.
En større nutidsfortælling saa ogsaa lyset i «Fedraheimen». Det
var den senere som bog udkomne «Ein Fritenkjar», skrevet 1878,
udgivet som bog 1881. Det er en høist mærkelig bog, der med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
